Terapeut: Janice Granados

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Traumer

Kort beskrivelse: Hjernerystelser og piskesmæld 

Behandling:

 

Klienten fik for 2 år siden hjernerystelse ved at hamre toppen af kraniet op i en åbentstående køkkenlåge. Et halvt år senere nikkede hendes lille søn hende en kraftig skalle ved højre tinding, hvilket forstærkede den første hjernerystelse. Få måneder senere, før klienten var ovre de to forudgående hovedtraumer, blev hun uforskyldt del i et biluheld med deraf følgende piskesmæld og forstærkelse af de eksisterende symptomer efter to hjernerystelser. Klienten kom med kraftige, invaliderende smerter i baghoved, ved højre tinding, bag højre øre samt i og bag øjenmusklerne i højre side. Endvidere hyppige muskel-spændinger i ansigtet samt kraftige spasmer i begge ben samt i armene. Samsynet slået ud af kurs. Manglende evne til at koncentrere sig i længere tid ad gangen pga. det fysiske ubehag; klienten var ofte nødt til at gå hjem, evt. sygemelde sig. Derfor var klienten bekymret for at miste sin stilling som leder og i det hele taget for sin fremtid på arbejdsmarkedet. Det eksisterende sundhedssystem har udredt og behandlet klienten uden held og endte med at tilbyde hende invalidepension. MR scanninger viser ikke noget, men en neurolog har diagnosticeret symptomer på piskesmæld. Smerterne, spasmer mv. kan man ikke forklare. Klienten besluttede ikke at give op og har inden hun kom til TFT/EFT behandling af egen lomme brugt 37.000 kr. på alternative behandlinger.

TFT/EFT behandlinger: To behandlinger med fuld traumesekvens og 9 punktbehandling; film i hovedet til genkaldelse af traumeøjeblikket i forbindelse med bilulykken.

 

Resultat:

Resultat: Klienten blev i princippet symptomfri efter den første behandling, der indebar følgende: 1) forløsning af vrede mod sin lille søn, der i de to første tilfælde havde været instrumental til hvad der førte til hjernerystelserne; 2) forløsning af traumeøjeblikket, dvs. dødsangst, vrede, frygt, magtesløshed, sårbarhed, da det går op for hende at en bil er i færd med at køre op i hendes bil bagfra og at hun intet kan gøre for at hindre det sammenstød, der vil ske om et splitsekund, samt selve øjeblikket, der medførte piskesmældet; 3) forløsning af stress og vrede mod redningsfolkene på ulykkesstedet og efterfølgende behandling på sygehuset; 4) behandling af angst for tilbagefald og den negative overbevisning ”Jeg bliver aldrig rask”.

Efter første behandling var klienten helt symptomfri i en måned, men i forbindelse med at hun i flere dage skulle koncentrere sig uafbrudt foran pc skærmen om en meget krævende planlægningsopgave, hvor hun med egne ord ”øvede vold mod sig selv for at blive i det”, vendte symptomerne omkring øjenmusklerne tilbage. Efter behandling nr. 2 har klienten været symptomfri. Det er nu 2 måneder siden.