Terapeut: Bente Jacobsen

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Andet

Kort beskrivelse: Klienten havde problemer med at møde nye mennesker. Hun var bange for, at de ikke ville kunne lide hende, og hun havde behov for at være vellidt 

Beskrivelse af problem:

 

Selvværdsproblem

 

Behandling:

 

Klienten, en kvinde på 24, oplyste, at hun var studerende og skulle i gang med sit speciale. Hun havde fået tildelt en kontorplads på sin uddannelsesinstitution og var kommet med i en specialegruppe. Hun var nervøs for specialet og især nervøs for at møde de andre. Det var et tilbagevendende problem, når hun startede på noget nyt. Hun var klar over, at der kunne være en dybere årsag, men den havde hun ikke lyst til at se på lige nu og her. Måske når hun var kommet godt i gang med specialet. Lige nu og her havde hun brug for at være i stand til at gå i gang med sit specialearbejde uden at være bange for at møde de andre. Mere kunne hun ikke overskue.
Jeg spurgte hende, hvad hun konkret var bange for? Hun var bange for, at de andre ikke ville kunne lide hende. Hun havde behov for at være en person, som folk kunne lide at sidde sammen med og arbejde sammen med. Mens hun sagde det, krummede hun sig mærkbart sammen. Jeg spurgte til hendes ubehag. Hun sagde, at det var på 8-9, sad i solar plexus og føltes som en stor solid klump. Mens jeg behandlede hende, talte vi videre. Hun fortalte, at hun især havde behov for, at andre havde brug for hende. Hun ville gerne være en god studiekammerat og bidrage til et godt miljø. Hun havde behov for at have det godt sammen med de mennesker, hun skulle arbejde sammen med.
Vi arbejdede med sætningen: ‟Selv om ingen har brug for mig, elsker og accepterer jeg mig selv et hundrede procent” og variationer af den: ‟Ingen har behov for mig”, ‟Ingen kan lide mig”, etc. Efter ca. 10 minutter var ubehaget på 5. Vi arbejder videre i ca. 20 minutter. Ubehaget faldt til 2, dernæst til 1 og endelig til 0. Hun var rolig, fredfyldt og let.
Til sidst viste jeg hende, hvordan hun kunne banke selv, lige inden hun skulle møde sin specialegruppe første gang.

 

Resultat:

Klienten fortalte mig nogle uger senere, at hun var startet på specialet og havde mødt gruppen, og at det var gået godt. Hun havde været nervøs og haft ubehag morgenen inden, hun skulle møde dem, men hun havde banket, og så var ubehaget forsvundet.