Terapeut: Gitteelina Lindeskov
Erfaring fra: Terapeut
Kategori: Angst
Kort beskrivelse: Bange for små lukkede rum – forestående MR-scanning. C kommer til mig d. 26/11-15 hendes krop smerter. Hun er tydeligt rystet over netop at have fået at vide, at hun måske har gigt og er især rædselsslagen for at skulle undersøges i en MR-scanner
Behandling:
Katastrofetanker kører i Cs hoved (sygdom, arbejde, hjem), men det som fylder mest, er den forestående MR-scanning. Hun har i forvejen elevatorskræk, bange for små lukkede rum, bange for at flyve. Hun er især bange for at blive lukket inde, ikke kunne komme ud, sidde fast og blive kvalt. Hendes forældre var, før hun blev født, i et flystyrt, nødlandede og overlevede. Vi finder frem til, at når hun ikke har kontrol, så bliver hun bange.
Første sekvens banker vi på følelsen af at sidde fast i MR-scanneren, SUD/ubehaget er på 8 og daler hurtigt til 2. Undervejs fantaserer hun om, at det går galt, kroppen vil ikke, hun kan ikke arbejde, så vi banker så på det, med en SUD på 10. Den kommer hurtigt ned på 2/3, … nogle smerter bliver undervejs tydeligere og vi banker med traumesekvensen herpå.
Efter et stykke tid og efter at have lavet gulv-til-loft, er smerterne væk og C føler sig rolig, fredfyldt og let og udtaler: ”Jeg har det faktisk godt, hvor er det vildt, at jeg kan være så rolig nu”. C går fra konsultationen afklaret og parat til at gå i MR-scanner. C fik bare én konsultation.
Resultat:
Jeg møder C dagen efter hendes møde med MR-scanneren 17/12-15. Hun fortæller, at det gik godt, og at hun havde overvundet sin frygt, selvom MR-scanneren var helt lukket. C har siden mødet med TFT fået mere ro i sindet og ved, at hun kan berolige tankerne, hvis de løber løbsk.
