Terapeut: Camilla Davidsen
Erfaring fra: Terapeut
Kategori: Angst
Kort beskrivelse: Angst for at køre bil
Behandling:
Angst for at køre bil
1. Behandling 28.04.16 SUD start: 10 SUD slut: 0 (Banker på ubehag i kroppen ved
tanken om at skulle ud at køre)
2. Behandling 24.05.16 SUD start: 10 SUD slut: 0 (At stå på egne ben/køre selv)
Klientens mål: At fjerne angst for at køre bil
Klientens beskrivelse af forløbet:
”Jeg er en ung kvinde på 23 år, som lige siden jeg fik kørekort, har været angst ved at køre bil.
Min angst kom til udtryk ved, at bare tanken om at skulle køre, kunne bringe mig helt ud af fatning,
både fysisk og mentalt. Af fysiske symptomer fik jeg hjertebanken, til tider koldsved, rysten i kroppen,
og lettere gråd labil – bare af nervøsitet ved at køre bil. Af mentale symptomer var jeg bare sur og skuffet
over mig selv med nogle dumme tanker, fordi jeg jo havde kørt bil, da jeg tog kørekort, bestået både den
teoretiske og praktiske prøve ved første forsøg, ikke lavet fejl og fik meget ros. Jeg ”kunne” bare ikke køre bil ligesom alle andre.
Det blev selvfølgelig heller ikke nemmere af, at venner og familie ikke kunne sætte sig ind i min problemstilling,
Fordi ’jeg skulle jo bare ud at køre, og så komme over det’.
Jeg startede så i virksomhedspraktik som ergoterapeut på et plejecenter, hvor jeg mødte Camilla.
Jeg havde godt hørt og læst lidt om TFT, og synes at det lød meget interessant. Så da Camilla fortalte om
hendes uddannelse med TFT, og efter at hun havde hørt om min problemstilling – og faktisk forstået mig(!!),
tilbød hun sin hjælp, hvilket jeg takkede ’ja tak’ til med det samme, og dette har jeg ikke et sekund fortrudt.
Ved den første behandling fortalte hun mig om, hvordan det foregik, så jeg var helt rolig ved det vi skulle igennem.
Derefter spurgte hun mere ind til min problemstilling, så vi kom mere ind til kernen, hvorefter behandlingen
for alvor gik i gang. Det var en meget positiv intens oplevelse, som virkelig går ind og rammer følelserne.
Igennem behandlingen spurgte Camilla ind til, om jeg så nogle farver, nogle billeder/symboler, om hvor
jeg kunne mærke ubehag, om konsistensen af ubehaget ændrede sig eller rykkede sig andre steder hen i kroppen.
Dette var meget rart, for selvom det er én selv, der sidder med problemet, så er terapeuten stadig en stor del af oplevelsen, samt at man går i dybden med ubehaget, og lærer det at kende.
I denne behandling følte jeg, at jeg var en del af en tornado. Lige så snart jeg havde lukkede øjne, og var i ubehaget, var jeg voldsom svimmel, men når jeg åbnede øjnene og fulgte Camillas hånd, var svimmelheden betydelig mindre. Der gik dog ikke lang tid før, at svimmelheden stoppede, og at jeg så mig selv midt inde i den stadig aktive tornado – jeg stod bare stille. Det var også her, at jeg fik et billede af fugl Fønix for mine øjne, som vi efterfølgende snakkede om, havde noget med genfødsel at gøre – præcis som jeg havde følt under behandlingen.
Ved anden behandling snakkede vi igen om min problemstilling, og om ændrede tanker/følelser fra sidst.
Jeg følte mig mere rolig, og til dels mere afklaret med mit ubehag, så vi tog udgangspunkt i den følelse jeg fik, da Camilla spurgte ind til, hvordan jeg ville have det, hvis jeg skulle ud at køre lige nu, og så gik vi i gang.
Denne gang kom tornadoen igen, men ikke med samme kraft som sidst. Denne gang var det mere farver,
der var fremtræden. Farverne var mest over i de rødlige/orange farver, hvilket var utroligt flot, og på ingen måde tunge, decideret kraftige eller skræmmende, men meget behagelige.
Ved denne behandling, lige som sidst, var mit ubehag i maven, og delvis halsen. Og lige som sidst sluttede vi af med at se, hvor på skalaen mit ubehag lå.
Den havde startet ved 10, og var svundet til 0 – ved bare to behandlinger! “
Resultat:
“Camilla arrangerede (med min godkendelse selvfølgelig), at jeg skulle ud at køre, mens hun var med.
Det vi bare ikke vidste var, at af de to biler som plejecentret har (en lille hybrid bil med automatgear, lige noget for mig, og en stor klodset kassevogn med dårlig orientering og manuel gear), var det den store kassevogn der var ledig. Jeg sprang ud i det, og efter hvordan jeg har reageret, når jeg skulle køre, så var jeg ikke nervøs. Kun en lille smule rysten.
Og efter ikke at have kørt siden jeg var 19, så gik det ret godt. Og sidenhen har jeg så kørt – også selv”
