Terapeut: Camilla Davidsen

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Andet

Beskrivelse af problem:

 

Lavt selvværd

 

Behandling:

 

Lavt selvværd

1. Behandling 28.04.16 SUD start: 10 SUD slut: 0 (manglende anerkendelse)
2. Behandling 24.05.16 SUD start: 10 SUD slut: 0 (familiens sorte får)
SUD start: 10 SUD slut: 0 (had til søster)

3. Behandling 01.06.16 SUD start: 10 SUD slut: 0 (fars hånd på skulder)
4. Behandling 14.06.16 SUD start: 10 SUD slut: 0 (jeg er dum)

Klientens mål: “At jeg kan stå frem og være den jeg er uden at gå helt i spåner over om jeg er god nok til mine omgivelser.”
1. behandling:
Klienten har lavt selvværd. Hun fortæller om en hård barndom, hvor en to år yngre søster dør af kræft som 4-årig. Hun var en diametral modsætning af søsteren og hun fik at vide som barn at ”bare du havde været som din søster”. Klienten har søgt anerkendelse fra sine forældre alle sine 44 år uden at have fået det. Hun søger stadig. Vi arbejder på ”selvom jeg aldrig får den anerkendelse fra mine forældre…” for at slippe den negative binding hun ubevidst har til sine forældre. Klienten starter på SUD 10 og efter at have behandlet tre forskellige ubehag i kroppen ender hun på SUD 0.
Beskrivelse af 1. behandling klientens oplevelse:
”Jeg oplevede kropsbevidsthed jeg ikke har følt længe, kunne mærke farver og tyngde jeg har haft lukket ned i lang tid. Mærker nu en utrolig lettelse og træthed på samme tid i min krop.”
2. behandling:
Siden sidst har klienten mærket en stor forskel på sig selv. Hun kan mærke at hun hviler mere i sig selv og at hun for første gang nogensinde har følt at hun er ligeglad med hvad andre mener om hende. Det har givet hende en følelse af frihed.
Hun fortæller at hun stadig tænker lavt om sig selv ift. sit udseende. Klienten lider af tilbagevendende regnbuehindebetændelse, som klienten selv har en teori om hænger sammen med hendes vrede til søsteren og fibromyalgi, som hun har i let grad. Vi går tilbage til barndommen, hvor hun har været ”det sorte får”, mens hendes storesøster og bror blev ”forgudet” og gjorde alting rigtigt. Søsteren, der døde som 4-årig var blond, havde blå øjne og var høj og slank. Klienten var lille og buttet med mørkt hår og brune øjne. Vi banker på kropsfornemmelse med ubehag 10 (følelsen af et tungt sjal omkring skuldrene), som vi får i 0. Derefter ”selvom jeg hader min søster…” og visualiserer søsteren og hun skal til at slå sig løs ift. at ”skælde søsteren ud” for alt som hun hader ved hende, begynder klienten at græde og det går op for hende at hun i virkeligheden savner sin søster. Hadet er nu i 0.
Klienten føler sig rolig, fredfyldt og tung da hun forlader klinikken.
3. behandling:
Klienten fortæller at hun har bearbejdet mange ting i sig selv ift. sin søster og resten af familien. Hun har fået en større forståelse for, hvorfor hendes familie så på hende som de gjorde.
Klienten fortæller at de tunge sjal fra sidst er væk, men at hun i stedet kan fornemme sin fars hånd på sin venstre skulder. Hendes far lagde ofte hånden på den venstre skulder, hvis klienten som barn blev ”for vild” eller hvis hun skulle til at sige noget, som han ikke brød sig om. Følelsen af hendes fars hånd på sin venstre skulder giver ubehag på 10. Ubehaget og kropsfornemmelsen bankes i nul og klienten føler sig rolig, fredfyldt og tung. Vi går tilbage og tjekker at ubehaget er helt væk og nu kommer der nye billeder frem omkring barndommen og hvordan hendes far har kaldt hende dum. Vi aftaler at arbejde videre med dette tema næste gang.
4. behandling:
Klienten bemærker at hun hviler mere i sig selv. Hun bliver ikke hylet ud af den i situationer, som før ville have gjort hende usikker på sig selv.
Vi vender tilbage til situationen, hvor hendes far kaldte hende dum fordi hun ikke kunne finde ud af matematik. Hun går tilbage til den tidligste situation, hvor hun kalder sin far ind på værelset for at få hjælp til matematikopgave. Hun er 9 år gammel. Han kalder hende dum og truer hende med en knytnæve. Hun mærker angst, ked-af-det-hed. Det er i det øjeblik hun tror på sin far og accepterer at hun er ”dum” og ikke kan finde ud af det.
Klienten går ind i det frosne øjeblik. Jeg banker mirakelpunktet indtil der indtræder forandring. Vi tjekker vores arbejde og hun er nu i nul når vi tjekker det frosne øjeblik og hun siger sætningen ”jeg er dum” og er stadig i nul.

 

Resultat:

Tilbagemelding pr. mail d. 20.08.16:
”Evaluering på et forløb som har gavnet mig mere end noget jeg tidligere har oplevet:
Da jeg først møder Camilla har jeg mange ting i klemme, en barndom jeg har i min rygsæk og præger efterhånden alt i mit liv og forstyrrer min videre udvikling, og som jeg er fuldstændig klar over at spiller en stor rolle men har ikke kunnet bearbejde.
Camilla får mig hjulpet/guidet ind på områder i mit sind jeg aldrig har været før. Jeg oplever kropsbevidsthed jeg aldrig har oplevet før. Jeg oplever at jeg kan bearbejde ting som har været svære for mig at håndtere ind til nu.
De følelser jeg hidtil har haft i klemme omhandler min far, min søster og min bror. Forløbet har givet mig redskaber som har hjulpet mig videre sådan at jeg for første gang i midt liv kunne sige min far i mod dan han var ved mig på besøg (i sommer ferien) og jeg igen igen skulle stå til regnskab for ting i hans liv som ikke fungerede. Jeg har ligeledes været i situationer på min arbejdsplads hvor jeg førhen ville have gået i spåner men formår i stedet at holde midt ståsted.
Jeg er for første gang i mit liv at opleve at jeg ikke behøver at gore nogen som helst anden end mig selv til freds med hvem jeg er og hvad jeg kan og hvad jeg gør.
Jeg har oplevet indsigt i min tidligere alder jeg ikke før har følt.
Jeg hviler mere i mig selv end jeg nogensinde har gjort før.
Jeg har det godt.