Terapeut: Pia Mandalis

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Andet

Kort beskrivelse: Massivt tankemylder i forbindelse med svigt 

Behandling:

 

Klient har oplevet flere svigt gemmen hele sit liv. Senest efter en langvarig periode med depression og angst. Endnu et svigt fra en betydningsfuld ressourceperson betyder nu, at klienten er energiforladt, totalt har mistet overblikket og har svært ved at få sit liv til at hænge sammen.
Klient fortæller om betydningen af dette svigt og om, hvordan det trækker i nogle tråde tilbage til tidligere svigt. Konkret mærker klienten en tung grødlignende masse, som konstant ligger i hovedet i området foran pandehulen. SUD er 8-9

Jeg vender batterier, mens klient beskriver en tydelig fysisk følt følelse. Hun beskriver ubehaget som en tyk, grå og uappetitlig grød, som presser mod kraniet indefra. Grøden efterlader ikke plads til konstruktive tanker og er virkelig i vejen. Jeg kører traumesekvensen, mens klienten arbejder med fornemmelsen af grød. Hun ønsker at tilføre noget luft til grøden og via sin vejrtrækning, bliver grøden mere luftig og let. SUD er stadig 6-7
Efter en runde med den fulde sekvens, hvor klienten også arbejder med at tilføre væske til grøden, beskrives grøden efterhånden som lysere og mere lind. Klienten er nu i stand til at røre i grøden og skeen danner ikke længere blivende furer i grøden. SUD er 4-5
Den fulde sekvens gentages og efterfølges af 9-punktsbehandling. Klienten arbejder med grøden og tilfører stadig luft og væske. Resultatet er efterhånden en hvid lind fløjlsagtig grød, som klienten har lyst til at spise. Hun spiser ca. halvdelen med en ske og nyder både den visuelle oplevelse af lækker grød, konsistensen og smagen. Den sidste halvdel, som hun ikke kan spise, vil hun fylde i en bøtte og opbevare, hvis hun senere skulle få lyst til at spise mere grød. SUD er 2-3
Der er nu en ubehagelig tomhed i hovedet. Grøden er væk og det efterlader et skræmmede sort rum. Klienten ønsker at fylde hulrummet op med vilde markblomster. Hun visualiserer et sted at plukke smukke farvestrålende blomster og fylder tomrummet op. Imens banker jeg den fulde sekvens og 9 punkts-sekvensen.
Klienten smiler og fortæller, at hun føles sig rolig i tankerne, fredfyldt i hjertet og let i kroppen. SUD er 0


 

Resultat:

Efter en uge er fornemmelsen i hovedet stadig som en smuk blomstereng og grøden står stadig til opbevaring hos mig.