Terapeut: Hanne Vejs-Petersen

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Fobier

Kort beskrivelse: Sommerfuglefobi. S er meget anspændt, ryster og føler at hele kroppen trækker sig sammen samt har en følelse af panik, når hun er i nærheden af sommerfugle og sværmere. 

Behandling:

 

S har en tydelig erindring om et frosset øjeblik, hvor hun som 13-14 årig er i Afrika og skal sove i en hytte fyldt med store, flaksende insekter, der konstant flyver ind i hovedet på hende. Sværmerne er kommet ind under det myggenet, hun skal sove under, og det er ikke muligt at få dem ud. Jeg sikrer mig, at S er inde i sin egen krop. Start SUD er 9-10. Jeg bruger fuld sekvens, og vi kommer omkring flere forskellige aspekter af oplevelsen bl.a. de summende lyde, angsten for at blive stukket, følelsen af insekterne, der rammer ansigtet og sidder fast i håret, klaustrofobien ved ikke at kunne komme væk, angsten for om sværmerne er farlige, irritation og vrede over ikke at kunne sove. SUD ender efter ca. 20 min. på 0,
Vi gennemgår en anden episode, som finder sted for et års tid siden, hvor S er i sommerfuglehuset i ZOO med en god ven, der holder hende i hånden. En sommerfugl flakser ind i hovedet på hende, og hun bliver grebet af panik og styrter ud. SUD er ved denne episode 7. Det værste er her, at det er pinligt og grænseoverskridende, at andre kan se, hun er bange for en sommerfugl. Vi banker på dette og SUD falder efter ca. 5 min til 0.
S kan huske endnu en situation, hvor en sommerfugl flakser ind i håret på hende, da hun som 15-årig trækker et gardin fra et vindue. Hun bakser rædselsslagent med hænderne for at få sommerfuglen væk, alt imens hendes farfar griner voldsomt ad hende. Denne situation resulterede i decideret panikangst med vejrtrækningsbesvær. Det er ikke muligt at få S til at gå ind i sin egen krop i denne situation, og jeg vælger derfor at lave Matrix på oplevelsen.
S kan derefter let gå ind i situationen uden noget ubehag og sidder tilbage med ro i sindet, fred i hjertet og lethed i kroppen.
Klienten blev afslutningsvis instrueret i selv at kunne bruge fuld sekvens, hvis der skulle dukke flere aspekter op, som giver ubehag.

 

Resultat:

Jeg har efter ca. 1½ md. snakket med K, der ikke siden har mærket ubehag ifm. sværmere – hun har igen besøgt sommerfuglehuset i ZOO – denne gang helt uden problemer, og hun kan nu sidde afspændt i haven, selvom en sommerfugl flyver tæt forbi.