Terapeut: Else Jensen

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Andet

Kort beskrivelse: LIVSTRÆT. B har i mange år haft polyarthrosis, en arvelig slidgigt i fingrene. På sit arbejde blev hun smittet af stafylokokker, der præger hendes hukommelse. Nu også slidgigt og muligvis rygsøjlegigt. Alle led er i dag angrebet. B har mange smerter, føler sig træt og tung og kan ikke finde mening med livet, ingen livsenergi. B er meget aktiv roer. 

Behandling:

 

De første to sessioner arbejder vi med fysisk følt ubehag. B visualiserer og konkretiserer ubehaget i kroppen, hun føler smerterne vandre og forandre sig mens jeg banker traumesekvensen. Finder sætninger og banker EFT. Hun føler sorg, angst og – til slut: lettelse.
Hun går fra SUD 8-10 og ned i 0. Hun arbejder flittigt hjemme med sætninger, OP og økomeditation igennem hele forløbet. Især økomeditationen hjælper hende.
Vi har mødtes yderligere 3 gange med én uges mellemrum. Der bruger vi HM Matrix:
Session: inviterer den B ind, der grinede og var glad (9 år yngre end nu.)
Session: inviterer lille B 5 år ind. Hun ser magtesløst far slå mor. Bs søskende banker B også med morens accept. B vil gerne kunne hjælpe sin mor igennem hele livet og føler det er hendes skyld det hele. B slipper først det ansvar, da mors kiste bæres ud)
Session: inviterer lille B ind, mens hun ligger i mors mave. Far slår mor. B er angst for livet.

Hun er hver gang gået fra et ubehag på 9-10 og til 0.

 

Resultat:

Processerne har været fantastisk forløsende og virket som lettelser for B. Hun er gladere, hører sig selv le, som hun gjorde før og deltager med større energi i sociale sammenhænge. Har fx været til koncert, hvor hun tidligere arbejdede og sagde op, fordi hun gik i stykker mentalt. Nu skriver hun: Det er en glæde, at kunne sidde ved samme bord som min mobber og være ligeglad. Så der er sket en mental ændring til det positive.
Vi fortsætter med behandlingerne én gang ugentlig.