Anne Ryberg Schifter

Terapeut: Anne Ryberg Schifter

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Stress

Kort beskrivelse: Klienten er en kvinde sidst i halvtredserne, har arbejdet på kontor med revision i mindst 25år. Hun henvender sig til mig om jeg kender nogle som kan hjælpe hende, jeg spørger om jeg må prøve og evt. bruge hende til eksempel her. Hun siger ja og fortæller det drejer sig om en springfinger som hun har fået efter at have arbejdet hjemme hos sig selv på husfacaden. Hun har fjernet fugen mellem murstenene og fuger det selv op igen, hun fortæller det var koldt, det regnede og hun blev rigtig gennemkold. Da hun kommer ind i varmen er fingrene stive og den ene ringfinger er efterfølgende blevet en springfinger. Hun er desuden blevet opsagt fra sit job på revisionskontoret efter 22år og er startet på nyt for en måned siden. 

Behandling:

 

Jeg modtager klienten og vi taler om omstændighederne omkring denne finger, hun føler sig overladt til sig selv i hverdagen da hendes mand kun er hjemme i weekenden, der er meget hun skal tage sig af og ikke mindst regnskaberne for hendes mand da han er selvstændig.
Jeg beder hende om at focuserer på hvad hun føler når hun ser på fingeren. Vi taler om det nye job, jeg banker den fulde sekvens: Trods denne fyring elsker jeg mig selv, jeg banker på skuffelse jeg banker på vrede og denne finger. Der fremkommer en smule ubehag i nederst i ryggen men det kan kun betegnes som sud 2 og hun mener det blot handler om at have siddet så længe på denne stol. Jeg afslutter med GTL. Og vi aftaler at mødes i næste uge.
Vi mødes igen og jeg forsøger ivrigt at få hende ned i kroppen med sætningen: selv om jeg ikke kan mærke min krop så elsker jeg mig selv og hun forestiller sig hun står ude i kulden igen i regnvejr, alene og har travlt. Der fremkommer en følelse af være overbebyrdet, have for lidt tid, burde også lave regnskabet og så videre. Jeg banker den fulde sekvens på: jeg føler mig alene – jeg føler mig stresset – jeg når det ikke, der kommer en oppustethed i maven øverst under ribbenene som vi kommer frem til har en sud på ca.8 jeg banker på følelsen og går over til traume sekvensen da jeg er sikker på følelse. Klienten er ikke god til at mærke efter og jeg bruger: Selv om jeg ikke kan mærke min krop så elsker jeg mig selv. Vi kommer frem til en følelse af hård grå plast i mavesækken som presser opefter og til tider kan hun ikke holde ud at have brystholder på, jeg banker på ikke at slå til, ikke at være god nok, selv om jeg ikke når det og den grå farve bliver til hvid, sud aftager men der kan ikke sættes tal på, jeg fortsætter med ikke at slå til, jeg dur ikke til noget jeg dur ikke til en dyt, jeg er intet værd. Efter halv anden time fornemmer jeg en forandring hos klienten, der kommer en anden ro på, ubehaget i maven er væk og jeg fortsætter med mirakelpunktet i 3 min. Jeg spørger til slut om hun er rolig i tankerne fredfyldt i hjertet og behagelig tung i benene. Da hun ikke selv kan sætte tal på tager jeg det som sud 0. Når jeg efterfølgende spørger hvordan det går, er svaret ingenting nu men er jo heller ikke belastet lige på nuværende.

 

Resultat:

Der er nu gået 1 ½ måned og svaret er det samme så jeg tager det arbejdsrelaterede for afsluttet.