Terapeut: Gitte Hansen

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Samlivsproblemer

Kort beskrivelse: Føler sig vred og frustreret over manglende støtte og ansvar fra tidligere kæreste i forhold til fælles barn. 

Behandling:

 

J er kommet gennem noget tid. Denne session er hun meget vred på sin tidligere kæreste, han tager intet ansvar overfor deres fællesbarn på 6 år. J føler sig meget frustreret, træt, drænet, alene og mangler støtte.

I interviewet kommer vi tilbage til J 6 år. Hendes far vil myrde hendes mor. J løber ud af huset og er meget bange. Ser sig selv udefra. SUD 8.
Jeg vælger Matrix.
Hjælpere: Jesus , O (en on/off kæreste) , C (veninde), Far, Mor, datter 6 år, datter 22 år, far til datter, kusine, naturen.
Vi ender med en sud på 0.

 

Resultat:

Et par dage efter sessionen modtager jeg følgende besked fra klienten.

Det er gået rigtig godt Gitte! Og B har været mere nærværende, og de andre har været rigtigt søde , og jeg har set dem alle sammen på nær min far og jesus … eller det med Jesus ved jeg ikke rigtigt. Jeg har næsten ikke mærket til min arytmi eller det med at slår et slag over

Jeg beder hende om en kort beskrivelse m.v og modtager følgende:
Jeg er igang med at finde ind til kernen i mig selv. Dette er ikke helt så lige til.
I perioder kan der være rod i systemet. Ofte forveksler jeg tit fysiske symptomer med undertrykte følelser og gamle sår (traumer) på min sjæl som ikke er helet. I takt med at jeg bliver mere ærlig sker det at jeg får det meget dårligt. Ofte opsøger jeg Gitte med noget jeg tror er fysisk og lige så ofte forbavser det mig at det ikke er det. For hver gang jeg har været i terapi hos Gitte sker det at jeg bliver klar over nogle dybere lag i mig selv og jeg oplever at mine fysiske symptomer forsvinder.
Det er enormt hårdt at arbejde med min egen personlige udvikling fordi jeg aldrig rigtig har været helt tilstede i mig selv. Til gengæld har jeg altid stået klar til at hjælpe andre mennesker med deres problemer og behov, uden egentlig at forstå hvad det i det hele taget ville betyde i det lange løb. Jeg er træt af at flygte fra mig selv og derfor er jeg taknemlig over at jeg ved tilfældigheder opsøgte Gitte fra ca. 3 år siden, hun reder min røv. Jeg græder meget når jeg er sammen med Gitte men når jeg går derfra er jeg stolt og stærk. Stærkere end nogen sinde og mere følsom end nogen sinde med en accept af at livet giver og tar. For første gang i mit liv er jeg begyndt at sige til og fra, ærligt.
Jeg går aldrig til læge mere hvor jeg førhen gik til lægen hver 14. dag. Nu besøger jeg Gitte og hun er meget godt til at få mig til at indse hvad det er der sker og hvor jeg er på vej hen. Hun giver mig værktøjer som jeg kan bruge til at bevare fodfæstet med.
Jeg er i en proces hvor jeg konstant ser nye døre åbne sig for mig og jeg skal være konsekvent og beslutsom med hvilke jeg lukker og hvilke jeg lader stå åbne. Jeg er holdt op med at ryge og jeg er begyndt at spise plantebaseret kost. Jeg dyrker motion og yoga og mindfulness regelmæssigt. Jeg er barn af alkoholikere og jeg har selv kæmpet med misbrug. Jeg har selvmedicineret mig selv i perioder.