Terapeut: Marianne Gammelgaard

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Depression

Kort beskrivelse: Gentagne depressioner gennem flere år 

Behandling:

 

En kvinde henvender sig pga depression. Hun har været i diverse psykologbehandlinger og familieterapi men synes ikke det har hjulpet synderligt.
Hun har været udsat for svære traumer i barndommen og sidst været igennem en hård skilsmisse. Når hun har fri fra arbejde og ikke har børnene har hun mest lyst til at sove eller være alene for nedrullede gardiner. Vi taler om de ting der fylder mest i hendes liv lige nu og tager fat derfra.

1. behandling: Vi taler om hendes liv og hun husker ikke hvornår hun sidst var glad. Det er mange år siden. Hun er så træt af det hele og føler at det var nemmere hvis hun ikke var her. Vi starter med at lave Massiv omvendt polarisering og hun læres op i at bruge denne metode 5 gange dagligt som hjemmearbejde. Da vi går videre med TFT/EFT kommer vi ind i tidligere barndomstraumer med bl.a incest og hendes ubehag er på 10. Den sætning der ramte hårdest var at sige højt ” min mor gjorde sit bedste”. Som barn følte hun sig hverken set, forstået, hørt eller taget alvorligt. Hun kommer i nul med ubehaget efter flere gentagne traume sekvenser og vi taler om der fremkalder de mest depressive følelser i hende. Hun føler sig ubetydelig og ikke noget værd og synes hun er opmærksomhedskrævende. Vi arbejder med disse ubehag og hun får sorgen ud af kroppen ved at opløse disse fysiske ubehag, som primært svær hovedpine og nakkesmerter. Efter 1,5 t behandling og en masse tårer og ubehag er forløst er hun rolig, fredfyldt og let og synes ikke hun husker. Hun smiler og går hjem med optimisme og mod på at forsætte med flere behandlinger.

2. behandling: Hun har fået mere end energi siden sidst og har fået indsigt i at hun faktisk kan se at tingene kan blive bedre også i hendes relation til børnene. Hun kan se hvornår andre overtræder hendes grænser og mærker hvad der ikke er godt for hende og hvordan hun kan åbne op og sætte ord på hendes sande følelser. Vi arbejder med hendes selvværd om ikke at være noget værd. Hendes værste ubehag ” Jeg elsker ikke mig selv” er på 5-6 og falder til 0. Hun indser alle dem hun hjælper hele tiden uden at hjælpe sig selv. Da hun er på 1 i ubehag tror hun ikke på det går i nul. Vi snakker om den modstand hun mærker og til sidst slipper hun ubehaget ved at elske sig selv for hvem er hun så! Hun går hjem med få nye hjemmeopgaver såsom at skrive hendes daglige ubehag ned og banke på dem.

Hun har nu sommerferie og vi aftaler at fortsætte forløbet efter hendes ferie.

 

Resultat:

Efter foreløbig 2 behandlinger er der mere livslyst og energi og mod på at komme videre. Hun øjner mulighed for at komme ud af hendes depression ,hvis hun fortsætter med at arbejde med processen og ikke stopper med behandling.