Terapeut: Margo Christensen

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Andet

Kort beskrivelse: Forskellige traumer bearbejdet med matrix og kunstterapi i en gruppe. 

Behandling:

 

Line:
I meditationen kommer L i kontakt med en episode, da hun var omkring 8 år. Hun er i skolegården, kommer løbende, og en dreng spænder ben for hende. Hun falder og slår sit ene knæ til blods, så hun stadig har ar efter det. Hendes værste tanke er: ’Hvorfor gjorde han det?’ L’s ubehag er på 6.
L maler et billede af den fornemmelse, det gav hendes yngre selv. Titel: ’Forbløffelse’.
Vi banker matrix på sætningen ”Selvom du ikke forstår, hvorfor han gjorde det, er du ok”. L banker på sit yngre selv i sin fantasi. Hun mærker derefter et kropssted og en farve, der opløses af en anden farve, mens vi banker den fulde sekvens.
Derefter beder hendes yngre selv hendes nuværende selv om hjælp. Sammen snakker de med drengen, og han fortæller, at det slet ikke har noget med L at gøre, men at han havde en rigtig dårlig dag. Det heler L’s yngre selv, og efter en runde med den fulde sekvens er hendes SUD i 0.
Vi afslutter med foto, der breder sig i hjerne og krop samt eksplosion af hvidt lys med dette billede ud i matrix. Banker mirakelpunkt i 3 minutter.
Fotoets følelse males ud i et billede. Heling. Titel: ’Frihed’

Nanna:
N kommer i kontakt med en episode, da hun er 6-7 år. Hun skal sammen med sin søster vaske op. Hun baldrer flere tallerkener, og hun har gjort det tidligere. Hun føler skam og skyld. Hendes værste tanke er at skamme sig. Hendes SUD er på 6.
Hun fastholder oplevelsen i et billede.
Hun banker den fulde sekvens på at skamme sig, og hendes familie: far og mor, søster og bror kommer og giver hende kærlighed, så skammen forsvinder. Hun maler hele tallerkener som billede på helingen af hendes egen sjæl. Titel: ’Kærlighedens kraft’.
Efter matrix er hendes SUD tæt på 0.

Jonna:
J kommer i kontakt med, at hun blev smidt ud af efterskolen i 9. klasse uden, at hverken hun eller hendes klassekammerater forstod det. Hun følte nærmest, at hendes liv var slut, så det var den værste tanke. Hun banker på: ”Selvom dit liv er slut, er du ok”. SUD på 10.
Hendes nuværende selv hjalp hendes yngre selv til at forstå, at det var nødvendigt for, at hun kunne blive den, hun er i dag. SUD på 0.
Helingsbillede helt ned på celleplan. Titel: ’Genfødsel’

Mille:
M kommer i kontakt med mange episoder som barn, hvor hendes far har drukket, og begge forældre skændes og slås. Hendes ældre bror slår ligeledes M. M ser ikke situationen udefra men er følelsesmæssigt berørt. Jeg beder hende om at finde den første situation frem, hun kan huske. SUD 10.
Værste tanke er skilsmisse, forandring og børnehjem.
Hjælpere: engle, universet og mormor med en støttende arm.
Efter banken er M stadig berørt og kan ikke sætte tal på SUD men har oplevet stor healing undervejs. Denne fortsætter i billedet, der males fortrinsvis i lilla og lyserød samt lidt grønt, som hun oplever som hjertets farve. Hun selv er en baby med støtte af en arm samt holdt som i en livmoder. Der er masser af engle og stjerner til stede samt et øje, der ser hende. Titel: ’Healing og ro’
SUD er lav nu.

 

Resultat:

Gruppeterapi