Terapeut: Britta Aaskoven

Erfaring fra:  Klient 

Kategori: Traumer

Kort beskrivelse: Efter 3 1/2 års kamp med systemet, udfordringer med 4 psykisk udfordret børn, en mand med diabetes, dødsfald i nærmeste familie og jeg selv med forhøjet blodtryk og fibromyalgi og en nylig anbringelse af et barn udenfor hjemmet, siger behovet måske sig selv. 

Resultat:

Jeg har modtaget “traumeterapi” 2 gange. Første gang var for ca 8 uger siden. Jeg mærkede en reducering af min traumebehandling, kom under 5 fra 10. Efter min behandlingen havde jeg det resten af dagen som om jeg var blevet kørt over af en bulldozer. Udkørt og træt. I dag har jeg så fået ny behandling. “Min “ sætning var en anden, men jeg blev nulstillet. Mærkede varme og lettelse brede sig i hele kroppen. Føles nærmest som en solopgang hvor solen vinder magten og varmen minut for minut. Efterfølgende får jeg altid massage, zoneterapi og akupunktur. I dag gav alle spændinger hurtigt slip under massage. Jeg følte en helt anden sensitivitet ved berøring under zoneterapien, føltes som om jeg mærkede de blide berøringer og afbalanceringer som meget intense og jeg nået punktet for total afslapning. Den halve time jeg ligger med nåle i på særlige punkter giver mig den nødvendige pause for at føle mig som født på ny når jeg tager hjem. Jeg har været træt i dag, men føler mig næsten smertefri og klar til klare de næste tre uger inden der er behandling igen. Trods træthed føler jeg mig klar i hovedet og har en indvendig ro omkring hele vores familiesituation.