Terapeut: Britta Aaskoven
Erfaring fra: Klient
Kategori: Traumer
Kort beskrivelse: Mangeårigt traume, som havde påvirket min selvtillid og gjort mig sårbar over for bestemte kommentarer og udtalelser fra andre.
Resultat:
17. jun. 2026 06.31
Jeg opsøgte oprindeligt Britta Aaskoven for zoneterapi og massage, som jeg tidligere har haft stor glæde af mange gange hos hende. Ved mit seneste besøg introducerede Britta mig for tapping – en metode, som jeg slet ikke kendte til på forhånd. Jeg var åben for at prøve det, men havde på ingen måde forestillet mig, hvilken betydning det ville få for mig.
Gennem tappingen fik jeg mulighed for at vende tilbage til følelser og symptomer, som lå dybt i mig. Undervejs oplevede jeg at blive grådlabil og komme i kontakt med et mangeårigt traume, som havde påvirket min selvtillid og gjort mig sårbar over for bestemte kommentarer og udtalelser fra andre.
Med Brittas rolige og professionelle vejledning har jeg oplevet en forandring, som jeg næsten ikke troede var mulig. Hvor jeg tidligere kunne blive påvirket negativt af enkelte bemærkninger, har jeg i dag langt lettere ved at sætte grænser og sige fra over for det, der ikke er godt for mig.
Forløbet har været både læringsrigt, udviklende og meget givende. Tapping har hjulpet mig til en større forståelse af mig selv og givet mig en indre styrke, som har gjort en mærkbar forskel i min hverdag. Jeg er meget taknemmelig for, at Britta introducerede mig til denne metode, og jeg kan varmt anbefale hende til andre, der ønsker hjælp til både krop og sind.
