Terapeut: Anja Lange
Erfaring fra: Terapeut
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: Jeg havde en tapping-session med D, som er mor til tre børn på 16, 13 og 10 år. D har levet med fibromyalgi og stress i 10 år, hvilket medfører kroniske smerter i kroppen. Jeg startede sessionen med at spørge D, hvad hun gerne ville arbejde med. Hun fortalte om aftensituationerne omkring børnenes sengetid som ofte var meget belastende for hende.
Behandling:
Jeg spurgte hende nærmere ind til, hvad der skete i disse situationer. Hun fortalte, at hun efter at have sagt godnat ofte blev opsøgt af børnene igen og igen. Hun beskrev, at det skabte frustration og enfølelse af følelsesmæssig overbelastning hos hende.
Jeg spurgte også ind til, hvordan hun havde det, når dette skete. Hun fortalte mig, at hun var meget træt og ofte følte sig helt uden energi. Hun beskrev, hvordan hun efter flere forsøg på at få børnene til at sove kunne miste tålmodigheden og ende med at råbe af dem.
Jeg spurgte hende, hvad der skete med hende bagefter, og hun fortalte, at hun fik stærke følelser af skyld og tanker om, at hun var en dårlig mor.
Jeg valgte at tage udgangspunkt i denne følelse og begyndte EFT/tapping på sætningen:
”Selvom jeg er verdens dårligste mor, elsker og accepterer jeg mig selv.”
Jeg bad D rette opmærksomheden mod kroppen og mærke efter, hvordan ubehaget føltes, mens hun havde fokus på sætningen.
Jeg bad hende vurdere intensiteten på SUD-skalaen og beskrive, hvor hun mærkede ubehaget. Hun vurderede ubehaget til SUD 10 og beskrev det som en tung, sort, trekantet fornemmelse i brystet.
Jeg begyndte derefter at tappe sammen med hende. Under tappingen fulgte jeg løbende med i hendes reaktioner og spurgte hende, hvad hun lagde mærke til, når ubehaget ændrede sig.
Efter en række tappingrunder spurgte jeg igen ind til ubehaget. D fortalte mig, at det havde flyttet sig til ryggen under lungerne. Hun beskrev det som en rød mursten, og intensiteten var faldet til SUD 8.
Jeg fortsatte tappingen og fulgte udviklingen i hendes kropslige oplevelse. Efter yderligere tapping fortalte hun, at ubehaget havde ændret karakter og nu føltes som en strålende fornemmelse i højre side af nakken.
Jeg spurgte ind til farven og intensiteten. Hun beskrev farven som gennemsigtig, og intensiteten var nu faldet til SUD 4.
Jeg vurderede herefter, at jeg ville arbejde videre med Matrix-metoden. Jeg guidede D ind i processen og bad hende være opmærksom på det resterende ubehag.
Hun fortalte mig, at hun fortsat kunne mærke ubehaget i halsen. Hun beskrev det som en grå form med en intensitet på SUD 2.
Jeg bad hende herefter invitere en grønlig farve ind, som kunne oplyse området med ubehag.
Jeg guidede hende samtidig til at invitere “ hjælpere” ind, og fulgte hende gennem processen og tjekkede løbende for at høre, hvad hun oplevede.
Efter integrationen af det nye indre billede spurgte jeg D, hvad hun lagde mærke til.
Hun kom frem til en erkendelse af, at følelsen ”jeg er en dårlig mor” ikke var sand. Hun fortalte mig, at sætningen ikke længere føltes korrekt.
Jeg spurgte derfor ind til, hvad der føltes mere sandt for hende.
Sammen fandt vi frem til:
”Jeg er for træt om aftenen til at rumme mine børn.”
Jeg valgte herefter at arbejde videre med denne sætning gennem tapping:
”Selvom jeg er for træt om aftenen til at rumme mine børn, elsker og accepterer jeg mig selv.”
Jeg oplevede, at den nye formulering passede bedre til det, D faktisk beskrev. Den tog udgangspunkt i hendes reelle oplevelse af at være udmattet om aftenen, uden at koble hendes træthed sammen med hendes identitet eller værdi som mor.
Jeg fortsatte med flere tappingrunder på den nye sætning.
Jeg spurgte D, hvad hun mærkede, og jeg fulgte løbende med i, om der fortsat var følelsesmæssigt eller kropsligt ubehag.
Efter flere tappingrunder fortalte hun, at hun oplevede indre harmoni og ikke længere mærkede ubehag.( SUD 0 )
Resultat:
D besluttede, at hun ville tage en samtale med familien om sit behov for hvile om aftenen.
Hun ønskede at fortælle familien, at hun ofte er meget træt om aftenen og derfor har behov for at trække sig tilbage for at hvile og restituere.
Hun ønskede også at forklare familien, at trætheden betyder, at hun ikke har den energi og det overskud, der skal til for at give børnene den kærlige opmærksomhed, som hun inderst inde ønsker at give dem.
Jeg afsluttede sessionen efter at have sikret mig, at D følte sig rolig og afklaret omkring det, vi havde arbejdet med.
Klokken 22.40 samme aften modtog jeg en sms fra hende. Hun sendte mig samtidig et billede af sig selv sammen med sin datter. De sad tæt sammen i sofaen, mens datteren krammede hende.
Jeg lagde mærke til, at D havde sendt billedet efter en lang dag, og jeg oplevede det som en fin illustration af den ro, hun tidligere på dagen havde beskrevet
. Kan allerede mærke mit nervesystem. Hun sover ikke endnu og jeg er hel rolig 😅”
Senere skrev hun:
”Efter sådan en dag ville sandsynligheden for at jeg skreg i frustration være 10. Jeg er helt rolig ❤️❤️❤️”
