Terapeut: Anja Lange
Erfaring fra: Terapeut
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: Jeg havde en tapping-session med Vibeke, som ønskede at arbejde med følelsen af at være nærtagende.
Behandling:
Ved sessionens start vurderede Vibeke sit ubehag (SUD) til 7 på en skala fra 0-10.
Jeg bad Vibeke om at komme i tanke om en konkret situation og fokusere på ubehaget, mærke hvor det sad i kroppen og beskrive dets form og farve.
Vibeke tog udgangspunkt i en situation på arbejdet, hvor hun oplevede, at hendes indsats ikke blev anerkendt.
Vibeke valgte udsagnet:
”Jeg er nærtagende.”
Jeg begyndte tappingen med sætningen:
”Selvom jeg er nærtagende, elsker og accepterer jeg mig selv.”
Vibeke oplevede udsagnet ”jeg elsker og accepterer mig selv” som behageligt.
Under tappingen ændrede ubehaget både placering, form og farve. Intensiteten blev reduceret til SUD 2.
Herefter guidede jeg Vibeke gennem en øvelse bestående af øjenbevægelser, nynnen og tælling.
Da intensiteten fortsat var 2, spurgte jeg Vibeke, om hun kunne se sig selv udefra i en situation, hvor hun oplevede sig selv som nærtagende.
Hun fortalte mig, at hun oplevede situationen indefra og var til stede i sin egen krop.
Jeg fortsatte herefter med at stimulere forlysningspunktet samt massere punktet over brystet. Undervejs bad jeg Vibeke sætte ord på de kropslige fornemmelser, der opstod, når hun sagde:
”Jeg er nærtagende.”
Vibeke svarede, at det muligvis handlede mere om, at andre ikke ser, hvor dygtig hun er til sit arbejde.
Jeg fortsatte derfor tappingen med fokus på udsagnene:
”De andre ser ikke, hvor dygtig jeg er.”
”Selvom de andre ikke ser, hvor dygtig jeg er, elsker og accepterer jeg mig selv.”
Dette udsagn udløste spontan latter hos Vibeke, og jeg oplevede, at hendes følelsesmæssige reaktion på temaet blev lettere.
Jeg spurgte Vibeke, hvad der var sket, siden hun begyndte at grine. Jeg kan ikke længere huske, hvad hendes svar var, og jeg vil derfor ikke gengive noget, jeg ikke er sikker på.
Jeg fortsatte tappingen, mens Vibeke gentog udsagnet:
”De andre ser ikke, hvor dygtig jeg er.”
Vibeke reagerede gentagne gange med latter, når hun udtalte sætningen.
Samtidig observerede jeg, at Vibeke fremstod rolig og afslappet, når hun gentog, at hun elskede og accepterede sig selv.
Ved afslutningen af sessionen spurgte jeg Vibeke, om hun stadig kunne registrere noget ubehag i kroppen, når hun forestillede sig den situation, hvor hun tidligere havde oplevet sig selv som nærtagende.
Hun fortalte mig, at hun ikke længere kunne registrere noget ubehag i kroppen.
Jeg spurgte også, om hun stadig kunne mærke noget ubehag, når hun fokuserede på tanken:
”De andre ser ikke, hvor dygtig jeg er til mit arbejde.”
Vibeke fortalte, at hun heller ikke længere kunne registrere noget ubehag i forbindelse med denne tanke.
Hun åbnede øjnene, trak vejret dybt og fortalte, at hun følte sig fredfyldt indeni.
Resultat:
Vibeke udtrykte, at det ikke længere gjorde noget, og at hun kunne acceptere situationen, som den var.
Jeg spurgte Vibeke, hvor hun nu vurderede sit ubehag på SUD-skalaen, og hun vurderede det til SUD 0.
