Terapeut: Anja Larsen
Erfaring fra: Klient
Kategori: Traumer
Kort beskrivelse: At føle sig forkert, ikke god nok, eller anderkendt for den jeg er, i min fars øjne
Resultat:
Min far havde givet mig en reaktion på noget, jeg enten havde lavet (et kunstværk) eller noget, jeg havde opnået. Jeg følte, at hans reaktion ikke var stolthed eller støtte, men kritisk eller af overseelse af den præstation og det arbejde, jeg havde udført. Jeg var ekstremt ked af det, der føltes som om, min far ikke havde set mine præstationer og anerkendt mine evner. Jeg følte mig meget langt væk og fjern fra ham, og derfor ensom over ikke at have en relation, hvor han forstår min verden. Da vi lavede tapping, sagde vi ting som “du er alene” og “du er ikke nok” til at komme tættere på det ubehagelige. Så sagde vi mantraer som “du er elsket”, “du er nok”, og “du er i stand til det”. Det store vendepunkt var, da du spurgte mig, om jeg forstår hans verden, hvilket jeg ikke gør. Han er fysiker, og jeg er tekstilkunstner. Efter tapping-verdenen har jeg tilbragt tid med min far, hvor jeg har haft meget mere respekt for ham og ikke dømt ham for den måde, han ser verden på. Jeg føler, at smerten ved at blive misforstået eller ikke set før, har udviklet sig til et ønske om at forstå min fars verden, hvordan han ser tingene, og acceptere, at det er okay, at min far og jeg er forskellige og oplever verden helt forskelligt. så det har været en stor lettelse, og dejlig nu at kan nyde at være sammen med ham.
