Terapeut: Ann Berit Hummelgaard

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Læse/skriveproblemer

Kort beskrivelse: Ung mand, som er ordblind og generet af det. Vil gerne læse bedre og stave til forskellige ord, som han ikke kan, da vi starter terapien. 

Behandling:

 

Session 1: Han læser først i bog og snubler undervejs over ord, instrueres i at banke sig, mens han læser. føles nemmere, læsningen er mere flydende. Vi snakker om, hvad det betyder at have svært ved at læse i hverdagen. Han føler sig dum og SUD er 5-6. Banker runder på det og SUD falder. Arbejder med hvad det værste er ved at føle sig dum? at være uduelig. Hvornår har han følt sig dum og uduelig første gang? Tilbage i første klasse. Jeg banker på at føle sig dum og uduelig, at det værste er at de andre ikke vil være venner med ham og han bliver alene og ensom – banker på det til SUD er faldet. Har ikke lavet h.og m. matrix, da han kan være i sin krop i situationen og mærke ubehaget. Men vælger alligevel at følge min impuls til at spørge ham, hvad skal der til for at hjælpe ham i situationen, hvem kan hjælpe? Forældrene og en anden person skal være der og sige, det er ok, han ikke kan læse op, det samme skal lærerinden. Så er situationen komplet. Han føler sig godt tilpas i situationen. Ber’ ham tage billedet af situationen henover hovedet, sprede den gode følelse ned i hovedet og ud i alle celler, herefter i kroppen og til sidst med hvidt lys ud fra hjertet. Klient siger spontant at han lyser i brystet – tjekker han er rolig, fredfyldt og let og banker 3 min. på mirakelpunktet. Tjekker tilbage til situationen – intet ubehag – ok med situationen, nu hvor de voksne er der.
Instruerer i hjemmeopgave – vende poler hver time – banke håndkanten 10 gange og massere lymfepunktet 10 gange – vi taler om, hvor meget han kan læse dagligt i bog og øve læsningen, mens han banker – 10 min er ok – aftaler at mødes om 14 dage
Session 2: Læser avis dagligt nu, mens han banker sig – synes indtil videre ikke der er den store forskel ved selve læsningen. Jeg tjekker situationen fra sidst tilbage i 1. klasse – der er lidt ubehag. Vi arbejder med det. Det er ubehageligt at fornemme de andre i klassen vil ha, han skal skynde sig. Hvor oplever han ellers at skulle skynde sig? Hele morgenseancen fra han vågner til, han er ved bussen på vej til skole, oplever han at skulle skynde sig. Føler desuden skyld overfor mor, som ikke vil komme for sent på arbejde. Føler sig til besvær. Vi arbejder med de forskellige peaks i hele morgenseancen. Han ender i SUD 0, fredfyldt rolig og let.
Aftaler ny tid om 14 dage – hjemmeopgave udover fortsat at øve læsning, mens han banker sig: skal tænke over, hvilke ord han gerne vil kunne stave til og skrive dem til mig.

 

Resultat:

Resultat da vi mødes til næste session:
Klienten har ikke længere ubehag ved at tænke på situationen dengang i første klasse og føler sig ikke længere dum og uduelig i fht at have besvær, når han læser. Mærker det er lettere at læse, når han banker sig. Har gjort det til en vane at banke sig dagligt, når han læser avis.
Vi arbejder videre med at træne stavning af ord og tjekke for andre traumer, som har sammenhæng med ordblindheden.