Terapeut: Anne Marie Boye Larsen

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Andet

Kort beskrivelse: Behandling af et dyr i panik. 

Behandling:

 

Minna kom i behandling, fordi hun i forbindelse med en læsning i kreaturvogn for at blive kørt på græs, blev fuldstændig ude af sig selv. Minna, eller rettere Vestergaards Minna, er en ung limousinekvie. Hun reagerede så voldsomt, at slagtning øjeblikkelig blev overvejet som alternativ til sommergræs. Hun var dog for ung til slagtning. I stedet blev hun fikseret i fanggitter og udsat for ufrivillig tankefeltterapi. Mens hun stod i fanggitteret, var det relativt ukompliceret at komme til at tappe hende på indersiden af ”øjenbryn”, yderside af øje og under øje. Jeg behandlede hende også ved at lave traumesekvens på mig selv, mens jeg havde en hånd på hende. At vende batterier er dog ikke muligt med en hånd på hende, så der måtte jeg nøjes med at have fokus på hende. Ud fra hendes anspændthed, mens hun stod og trak tilbage i fanggitteret, vil jeg vurdere, at hun havde en SUD på 10. Efter 15-20 minutters behandling blev Minna roligere. En hjælper i stalden blev bedt om at gå hen og forsøge at strigle kvien, mens jeg fortsatte behandlingen. Det tog hun pænt, så hun blev sluppet fri af fanggitteret.

 

Resultat:

Dagen efter blev der igen gjort et forsøg på at læsse Minna i kreaturvogn. Denne gang gik det helt uproblematisk. Hun nærmest løb op i kreaturvognen, da hun fik muligheden, så jeg antager jeg fik hendes SUD på 0. Efterfølgende i det frie liv på græs, har hun opført sig relativt roligt, og er bestemt ikke blandt de mest nervøse i kviegruppen.