Terapeut: Annette B. Thingvad

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: S beskriver problem med at sidde i bil, som føres af anden end hende selv. 

Behandling:

 

Problemet startede i oktober 2017 under en togtur fra Manhattan til Coney Island, hvor S sidder på et plasticsæde sammen med sin datter og glider fra side til side på sædet, imens hun er bange for, at toget skal ryge af skinnerne. Da de kommer frem til Staten Island efter en kort færgetur er S ikke i stand til at gå ombord på en bus, der skal køre dem til et indkøbscenter. Det ender med, at denne tur foregår til fods både frem og tilbage. I tiden efter er S i stand til at køre med sin far, onkel og mand, indtil for 1 års tid siden. Under disse ture skulle hun sidder foran, men følte sig skidt tilpas, små angst og synes i det hele taget, at det var væmmeligt. Over tid har hun under disse ture følt et stigende ubehag og har siden kun kunnet sidde på forsædet og lade en anden føre bilen, når hun har været i Irland og har siddet i ”den rigtige side” i bilen, altså til venstre, selvom bilen er kørt af føreren på højre side.

Da behandlingen foregår over Skype indledes med at instruere S i, hvordan behandlingen kommer til at foregå og hvor punkterne sidder. Der er forud for sessionen sendt billeder af traumesekvens og fuld sekvens, så hun også har et billede af punkterne til rådighed.
S oplever en stor angst for det uforudsigelige, når hun kører bil med andre. Der vendes batterier på sætningen ”selvom jeg er bange for, hvad der sker rundt om det næste hjørne”. SUD er på 10. Fysisk følt ubehag beskrives som en smerte i maven med form som en stor, pulserende bold i mellemgulvet.
S er langt inde i sit fysisk følte ubehag og det sikres, at hun hele tiden er smeltet sammen med sig selv i situationen.
S banker selv på punkterne med traumesekvens og 9 pkt. behandling over flere runder, hvor SUD falder. S kommer ind på, at hun er bange for at gå i panik og der vendes batterier på sætningen ”selvom jeg er bange for at gå i panik”. SUD stiger en smule igen og det fysisk følte ubehag er det samme. Der fortsættes med traumesekvens og 9 pkt. behandling i flere runder indtil SUD er 0.
S er til sidst let, fredfyldt og oplever en behagelig tunghed i kroppen.
Der tappes 3 min. på mirakelpunktet.

 

Resultat:

Ved første kontrolopkald angiver S, at hun har været ude at køre i bil med en anden i førersædet. Oplevede et mentalt ubehag og et sug i maven. Vurderede SUD til 4 i det øjeblik. Oplever derefter en stigende fornemmelse i sin krop og SUD falder til 0. Ved andet kontrolopkald en måned senere er SUD stadig 0.