Terapeut: Annette B. Thingvad

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: N på 11 år kommer med problem omkring brandalarm, som ofte sættes i gang i skolen og frygt for ild. 

Behandling:

 

Beskriver, at hun går i panik og fryser på stedet og oplever panik, frem for at kunne forholde sig roligt og fattet til brandalarmen, selvom hun godt ved, at det er en øvelse.

N forklares i starten om, hvordan behandlingen kommer til at foregå og hun beslutter, at mor gerne må være i lokalet. Mor sidder i rummet, men et sted, hvor N ikke kan få øjenkontakt med hende. N tilbydes at kunne vælge mellem at bestemme SUD på skala fra 0-10 eller vha. smileykortet. Vi aftaler skala fra 0-10.
N fortæller om sidste gang hun var gået i panik i skolen, hvor en pige fra klassen var stået alt for tæt på et tændt lys, hvor N var bange for, at der skulle gå ild i pigens hår.
N er hurtigt inden i følelsen og SUD angives på 9. Der beskrives en rød, smertende, dunkende masse i brystet.
Der vendes batterier på sætningen ”selvom jeg er bange”. Traumesekvens + 9 pkt. gennemføres. SUD falder til 6. N beskriver ubehaget i brystet som lysere rød, mindre og der er ikke længere smerter og dunken.
N er fint inde i følelsen og det sikres, at hun ser sig selv indefra, før næste runde med traumesekvens og 9 pkt. SUD falder til 1-2 og ubehaget i brystet beskrives nu som en lille, hvis knappenål.
Endnu en runde med traumesekvens og 9 pkt. SUD 0 og ubehaget i brystet er helt væk.
Situationen tjekkes. Nora er let, fredfyldt og har en behagelig tunghed i kroppen.
Der bankes 3 min. på mirakelpunktet.

 

Resultat:

Ved kontrolopkald til mor angives det, at N ikke har nævnt, at hun har været bange pga. ild eller brandalarm siden behandlingen. N har selv været med til at tænde raketter Nytårsaften.