Terapeut: Bodil Laurberg

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Angst for at dø. 

Behandling:

 

Klienten er en kvinde der netop for få dage siden, har fået konstateret en bindevævsknude på hypofysen.
Hun skal igennem nogle undersøgelser og derefter opereres om kort tid. Hun har så fået nogle angst anfald hvor hun hyperventilerer, har hjertebanken og ikke kan holde ud, at være i sin egen krop. Hun har fået en kort session med mig på et andet tidspunkt og føler, at dette vil kunne hjælpe hende.

Behandling: I starten af behandlingen har hun en SUD på 10 og har svært ved, at trække vejret ordentlig igennem. Mens jeg starter med at banke på hende, fortæller hun om sin angst for at dø under operationen. Det værste for hende er, at skulle dø fra sin familie. Det næst værste er, at hendes mand så vil komme til at stå alene med deres 3 børn, hvoraf den ene er en handicappet pige. Hun har dårlig samvittighed over dette.
Jeg banker på punktet for dødsangst og lymfepunktet mens hun sidder lidt i ubehaget. Derefter bankes hele sekvensen, samtidig med, at vi danner sætninger med hendes værste frygt og efterhånden falder SUD til 0.
Banker de 3 minutter på mirakelpunktet til slut.

 

Resultat:

Klienten var fuldstændig rolig og fattet efterfølgende. Hun har siden fortalt, at hun op til sin indlæggelse og under indlæggelsen var fuldstændig rolig og fattet. Til samtalen på sygehuset hvor hun og hendes mand skulle have besked om undersøgelser og operation, var hun mere rolig end hendes mand. Dette undrede han sig også over, men han har svært ved, at tro det har noget at gøre med TFT.
Aftalt at når operationen nærmer sig, skal hun have en session igen. Hun har desuden lært teknikkerne og banker sig selv, når hun føler noget uro i sin krop.