Dorthe Dinesen

Terapeut: Dorthe Dinesen

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: EK beskriver nogle angstanfald, som hun kender fra tidligere, men som er blevet forstærket i forbindelse med en sygemelding pga. stress. 

Behandling:

 

Adspurgt hvad der fyldte mest var det nogle angstanfald, som hurtigt kom til udtryk i en fysisk følt følelse. SUD var på dette tidspunkt på 10+. Hun var påvirket af dette og bad om at gå roligt frem.
Efter ca. 4 omgange med traumesekvensen (uden 9-pkt.´s beh.) var SUD faldet til 5 og jeg spurgte om hun har klar til at gå lidt dybere.
EK fandt en episode fra hun var 5 år. Hun mærkede tydeligt den samme følelse og SUD var igen oppe på 10.
Efter 3 omgange med traumesekvensen (uden 9-pkt.´s beh.) var SUD faldet til 5.
Jeg gik over til fuld TFT-sekvens og satte en bekræftende sætning på ”selvom jeg ikke er dygtig nok, så elsker og accepterer jeg mig selv” og efter yderligere tre omgange, var SUD faldet til 1.
Adspurgt om hun havde brug for at banke en omgang mere eller om hun bare havde brug for tid. Hun havde brug for tid og jeg bankede kun traumesekvensen, uden 9-pkt.´s beh. x 4 og SUD kom i 0,0. Med ro i hovedet, fred i hjertet og lethed i kroppen. Hun følte fred og tilgivelse og kunne rumme situationen.

Ved at vende tilbage til den oprindelige fysisk følte følelse, var den blevet til en let sky og med en SUD på 2-3.
Jeg bankede traumesekvensen x 5 og SUD faldt til 0, med ro i hovedet, fred i hjertet og lethed i kroppen og let lysende.
Bankede på mirakelpunktet i 3 minutter og behandlingen sluttede.
Varighed ca. 1 time

# Grunden til at jeg valgte ikke at bruge 9-pkt.´s behandlingen hver gang, var fordi jeg vurderede at hun var så fint inde i ubehaget og at jeg ikke ville afbryde hendes proces. Ligesom at jeg vurderede at, da hun havde bedt om at gå roligt frem, skulle jeg ikke putte ukendte elementer ind i behandlingen fra starten.

 

Resultat:

Tilbagemelding fra klienten:
Jeg har i weekenden været i endnu en situation, hvor jeg skulle fortælle om mig selv (præsentationsrunde overfor de andre elever og underviserne i uddannelsen) og her fik jeg ret kraftige angstsymptomer. MEN! Jeg kunne være med det og fik sat ord på dem i forummet. Jeg fortsatte, dvs. jeg overskred ikke mine egne grænser og tvang mig selv igennem, men jeg fortsatte i mit eget tempo, hvor jeg ligesom kunne observere mig selv og alt det der var på spil af rystelser og hjertebanken, med pauser og jordforbindelse. Jeg kan huske det meste af hvad jeg sagde og jeg havde også styr på: “det må være ubehageligt for de andre at være vidne til”-følelsen, som jeg altid har haft (også i den episode som 5 årig med min mormor). Anyway, den havde jeg det også ok med. Alt var godt – eller i hvert fald ok ? og jeg er 100% sikker på at vores sessioner- du! – har en kæmpe indflydelse og at jeg igennem dem er blevet bedre til at møde angsten venligt. Jeg vil gerne blive venner med den og forstå den. (Så jeg måske kan hjælpe andre, men først og fremmest og lige nu for mig selv).