Terapeut: Gun Leeberg

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Klienten kommer pga. en voldsom angst. Denne gang i forbindelse med et jobskifte, som ellers er hendes drømmejob, og hvor forberedelserne gik rigtig godt, og hun troede, hun havde styr på det, men pludselig kom angsten igen. Det, der gør hende rigtig angst, er frygten for, at hun aldrig får det bedre. 

Behandling:

 

SUD 9-10. Vi banker på “Selv om jeg aldrig får det bedre, …”Det værste ved den tanke er, at det vil betyde dårlig økonomi, hvis hun ikke kan arbejde, og det vil føre til skænderier med hendes mand. Det giver en følelse af indespærrethed, som vi derefter banker på. Vi banker også på hendes kedafdethed og en gråd, som er svær at forløse (også indespærrethed).
Da hun kommer til 4. session, har hun fået det mærkbart bedre. Hun føler glæde og taknemmelighed, men der går dog en “pæl” ned gennem brystet, der repræsenterer en usikkerhed og angst for, om det kan bære, og om hun får det dårligt igen. SUD 3-4. Vi laver matrix på første gang, hun oplever angsten ved et skift, nemlig da hun starter i gymnasiet. Derefter SUD 0, og hun føler sig let i kroppen, rolig i tankerne og fredfyldt i hjertet.
Behandlingen strakte sig over fire sessioner på fire uger.

 

Resultat:

Klienten trives nu med sit arbejde og sit liv i det hele taget, og hun føler en tryghed ved at vide, at hvis angsten skulle vende tilbage, er der hjælp at hente.