Terapeut: Janne Søgaard

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Traumer

Kort beskrivelse: Skyld- og skamfølelser, dårlig samvittighed overfor mand og børn. Føler sig fanget i hverdagen. 

Behandling:

 

R fortæller at hun har svært ved at mærke efter i kroppen. Har gået i terapi i 6 år, hvor det ikke lykkes at mærke så meget.
R lige er blevet gift, har været sammen med manden i 2 år, de har 2 sammenbragte børn, og 1 sammen. R føler sig fanget i hverdag med hus, børn og ”normalitet” og starter konflikter. SUD/ubehag på 4, (fuld sekvens x2). Vi kommer ind på baggrund med alkoholiske forældre, tid på børnehjem, ”selvom jeg er fanget” Sud: 4, falder til 2. R fortæller at hun ikke ved hvad der er forventet af hende, hun overkompenserer i det meste, sidder hjemme og ved ikke hvad der er ”normalt”, hvordan man f.eks. er mor på den ”rigtige” måde. Hun er jaloux på mands ekskone, og føler sig ikke god nok (fuld sekvens x2); ”selv om jeg ikke er noget værd” SUD:6, falder til 4. Vi kommer frem til at R søger respons og beviser på at være noget værd. Hun forsvarer sig, men stivner når manden giver modspil. Bliver ked af det og får ondt i maven, SUD: 10, Vi laver Matrix på at føle sig fanget. R har et sort hul i maven. Følelser af magtesløshed dukker op. Erindring fra R var 8 år, om at være låst ind på badeværelse i et døgn, mens faderen var til fest. Følelse af at være fanget af faderen og moderen i barndommen. Moderen sagde at hun begik selvmord hvis ikke R gjorde som hun havde brug for. Lille R kravler op af det sorte hul i maven, får kontakt til hvad hun har brug for, sorg og accept af hendes ”rygsæk”/tidlige erfaringer. Matrix slut, ro i tankerne, fredfyldt i hjertet og afslappet/jordforbundet træthed i kroppen. Tjekker op bagefter, dog Sud: 3. Fuld sekvens på at være fanget. Overbevisninger fra mor, mor var fanget i egen krop og følelser, drak sig væk fra ubehag. AHA oplevelse og frisættende bevidsthed om, at lille R har svarene/opskriften på det liv som passer til hende (modsat normer). God, empatisk mand, handlemuligheder og plads til at være kreativ, lege og være fjollet – og sårbar. Sud. 0

 

Resultat:

Jeg tjekker op på R nogle dage og ugen efter da hun kommer i terapi. R føler sig ikke længere fanget, men føler at hun har friheden til at gøre de ting hun har lyst til, også som mor. Og er blevet bevidst om, at der er en verden at gå på opdagelse i m.h.t. de følelser hun ikke er blevet mødt i som barn. Hun er heldig at have en mand, som gerne vil møde hende i dem. Hun skal vove, at turde mærke hvad det er hun har brug for, før hun reagerer på overbevisninger, bede om det og turde tro på og tage imod det hun får. Cirklen af skyld og skam følelser ift. hendes behov, de konflikter hun skabte for at få respons og den dårlige samvittighed efterfølgende er brudt. R fortæller at hun føler glæde og stolthed ift. at hun selv kan vælge.

Fortsat i behandling for tidl. traumer