Terapeut: Jette Gabrieli

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Angst for gruppedannelsesproces på studium – Ubehaget 8 på SUD-skalaen 

Behandling:

 

Der viste sig hurtigt flere aspekter i angsten:
• en følelse af intellektuelt mindreværd – mange årigt problem
• en konkret angst for at blive ”jordet” af en intellektuel stærk person i klassen og angst for at ende i gruppe med ham
• en følelse af ikke at kunne handle og beskytte sig, hvis hendes grænser blev overskredet. Den følelse havde rødder tilbage i barndommen.
Jeg tappede aspekt for aspekt i 0 (med SS – tappesekvens) ved at forfølge både de psykiske og fysiske ubehag. Opsætningerne var 1) ”Selvom jeg føler mig dum og mindreværdig, så elsker og akcepterer jeg mig selv helt og fuldstændigt” 2) ”Selvom jeg er bange for at blive ”jordet” af XX, så…” – Da SUD nåede 0 i fht angsten for XX, følte L mere, han var lidt stakkels – at det var synd for ham, at han somme tider havde behov for at ”jorde” andre. Handlingslammelsen var lettet meget, men var endnu ikke i 0. Jeg gik videre til at behandle 3) ”Selvom jeg ikke føler mig i stand til at beskytte og forsvare mig selv, hvis mine grænser bliver overskredet, så elsker og accepterer jeg mig selv helt og fuldstændigt.” SUD kom hurtigt ned på 0, selvom vi ikke nåede ind om lign. følelser i barndommen. Herefter vendte vi tilbage til følelsen af handlingslammelse i fht til XX. Den var nu i 0.

Antal behandlinger: 1 á ca. 2 timers varighed jan 2014

 

Resultat:

L følte hun hvilede i sig selv under gruppedannelsesprocessen og følte ingen problemer med at sige til og fra.