Terapeut: Jette Gabrieli

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Fobier

Kort beskrivelse: Klaustofobi + Nålefobi + fobi overfor intervention i kroppen. Efter indgreb vender ”filmen” tilbage igen og igen. 

Behandling:

 

Interventionsfobien så voldsom, så U flere gange i forbindelse med både undersøgelser og operation er ”gået ud af kroppen”, hvor hun kommer I en tilstand af fysisk og psykisk handlingslammelse.
Ang. klaustofobien fortalte U om en sit., hvor metro stoppede mellem 2 stationer, og de stod som sild i en tønde. Også i den situation ”forsvandt hun ud af kroppen”.

Vi gik ind i interventionsfobien ud fra værste oplevelse på det seneste: en tarmoperation. Indledningsvis bad jeg U visualisere hele hospitalsopholdet som en film. Titlen på filmen var ”Levende død”. SUD 8. Efter opsætning: ”Selvom jeg har denne ”Levende død”-film kørende i mit system, så elsker og akcepterer jeg mig selv helt og fuldstændigt”. Efter et par SS-tapperunder på ”filmtitlen” kom SUD på O, men billedet af sig selv i opvågningen koblet til drop m.m., så hun ”udefra”. Bad hende ikke om at gå ind i det billede.
Vi ”spillede” filmen igennem derfra, hvor U bliver kørt ned på opr.-stuen. Under hele ”afspilningen” forblev U i sin krop. Vi stoppede ”filmen” hver gang SUD gik op:
– på operationsstuen – angsten for rygmarvsbedøvelsen og tabet af kontrol over sin egen krop. SUD start 8 – slut 0 (tappede SS med hovedvægten på angsten for tab af kontrol over egen krop)
– på opvågningen, hvor U vågner op med mennesker hele vejen rundt om sin seng og koblet til div. hospitalsudstyr. Kunne ikke andet end sige: ”jeg vil hjem” igen og igen – samtidig med, at hun kunne se, det var umuligt i hendes tilstand. SUD Start 10 – slut 0. Vi tappede med hovedvægten på følelsen af fastlåsthed og fysisk handlingslammelse.
Da U bliver kørt ned på stuen: ”Jeg lå på en nål i ryggen (til smertebehandling) og havde en i hånden. Jeg kunne ingenting sige eller gøre” SUD start 10 – slut 0 (hovedvægten i SS-tapperunderne var samme som ovenstående)

Herefter tog vi fat i oplevelsen i metroen, som kaldte tårer frem, da U først fortalte om den (Vi fik ikke sat SUD på). Men den var nu på 0.

Jeg underviste i polvending og kravebensåndedrættet – til hjemmebrug

Behandlingen tog tre kvarter.

 

Resultat:

Klient til høretjek hos øre-, næse-, halsspecialist. ”Jeg har tidligere været til en lignende høreprøve, som foregår i en lydisoleret boks, hvor jeg havde svært ved at koncentrere mig om bip-lydene, fordi mit hjerte pumpede så voldsomt og sveden løb ned ad ansigtet. Jeg havde indstillet mig på samme oplevelse, men den udeblev!”