Terapeut: Jette Kauffmann
Erfaring fra: Terapeut
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: Manglende selvværd og mange tanker om det manglende selvværd
Behandling:
Beskrivelse af behandling:
Jeg startede med at vende batterier, og efter at klienten havde fortalt om sit problem, fandt vi frem til den værste oplevelse/det frosne øjeblik. Klientens bedste ven, havde vendt ham ryggen, uden at klienten vidste hvorfor SUD 7. Jeg gik i gang med at banke traumesekvensen, idet der er fysisk følt ubehag i hele kroppen, der tynger. Ubehaget flytter sig rundt mens jeg banker, ned i benene, skinneben, lægge og fødder for til sidst at forsvinde SUD 0. Jeg banker mirakelpunkt 3 min., og da vi vender tilbage til det frosne øjeblik føler klienten intet ubehag men lettelse og træthed.
Ved anden behandling arbejder vi videre med selvværdet og ubehaget SUD 6-7 ved ikke at vide, hvad man skal sige til jævnaldrende, man ikke kender. Vi tog udgangspunkt i en situation med en gruppe unge ukendte mennesker, klienten havde været sammen med ved et skate event. Jeg bankede den fulde sekvens mange gange med sætninger om bl.a. at føle sig brændt af, at føle sig efterladt, at elske og acceptere sig selv til SUD 0. Efter 3 min. på mirakelpunkt, tilbage til den svære situation med at være sammen med ukendte jævnaldrende, som der lige pludselig er ’set’ en løsning på. Intet ubehag og klienten er meget træt.
Resultat:
Resultat af behandling:
Klienten har fået et helt andet billede/oplevelse af den værste oplevelse med sin bedste ven. Han forstår/har indset at vennen ikke har vendt ham ryggen, men at vennen venter på at klienten skal tage ham med ud at skate (de er begge skatere). Klienten har også ’set’ at vennens reaktion skyldes, at han ikke føler sig lige så god som klienten og derfor har trukket sig.
Klienten indser selv, at hans tanker har ’digtet’ en historie, der ikke har hold i virkeligheden, og han forstår hvad tanker kan gøre.
Klienten fortæller at han ved lige præcis, hvad han vil gøre, når de mødes igen efter sommerferien: gå hen til sin ven og spørge om de skal tage ud og skate sammen.
Klienten ’ser’ også, at andre jævnaldrende også synes at det er svært, og at de også venter på, at andre skal sige noget. Klienten har under behandlingen ’set’ at alle venter på at de andre tager initiativ.
Antal behandlinger:
2 behandlinger i alt. 3. gang endte som afrunding, fordi selvværdet var helt i top.
Test af resultat:
Klienten har vist mig på sin mobil, at han ikke har ventet til sommerferiens afslutning med at kontakte sin ven, men at han faktisk handlede med det samme.
Klienten har taget mod til sig til at føre dialog med andre jævnaldrende han ikke kender; det er gået rigtig godt og lettere end han havde forventet.
Klienten fortæller, at han er blevet meget gladere, at han faktisk kan lide sig selv, og at han føler sig helt ok, mere nærværende og ikke tænker så meget over tingene som før, at det der nok hjalp ham mest var at sige sætningerne sammen med mig, nynne og rulle med øjnene, hvilket han også fandt var noget af det mest mærkelige ved tankefeltterapi.
Bonusinfo:
Klienten er 16 år og er blevet kørt ud til mig af sin mor. Moderen siger, at de har fået en helt ny søn – en glad og smilende dreng.
