Terapeut: Karinanoél Handberg

Erfaring fra:  Klient 

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Tankermylder 

Resultat:

Jeg søgte hjælp, fordi mine myldertanker havde overtaget mit liv. Det var et mønster, der havde gentaget sig flere gange: Når weekenden kom og tomrummet opstod, blev jeg fuldstændig overmandet af tanker. Det blev så slemt, at jeg flere gange havde skiftet job, fordi jeg om mandagen simpelthen gik ind til min chef og bad om at blive fyret.

Til sidst sagde min chef – som kender mig godt – fra:

“Nu skal du gøre noget ved det her, for aben flytter jo bare med videre.”

Det var grunden til, at jeg sad i stolen hos Karinanoél. Da vi talte om, hvad der fyldte mest, var det tanken: “Jeg kan ikke finde ud af det”, der udløste det største ubehag – en klar 8 ud af 10 på ubehagsskalaen.

Vi startede med at tappe direkte på min kamp-, flugt- og frys-respons (FFF), som sad fysisk i kroppen som en slem kvalme og knude i maven. Undervejs i tapningen guidede du mig tilbage til den oprindelige oplevelse bag følelsen:

Det uforløste minde (UDIN):
Jeg går i 4. klasse i skolen. Jeg skal sige noget højt i klassen i en time, men i stedet for opbakning bliver jeg skældt ud af min lærer foran alle de andre. Dengang satte følelsen af ikke at være god nok og ikke at kunne finde ud af det sig fast i mig.

Vi arbejdede med episode i klasselokalet gennem tapning og fik forløst den gamle skam og angst fra barndommen.

Resultatet
Efter forløsningen mærkede jeg en helt dyb ro i kroppen. Vi tjekkede igennem på de forskellige punkter og situationer, vi havde været omkring, og alt var fuldstændig i ro. Tanken om “jeg kan ikke finde ud af det” havde sluppet sit tag i mig og var helt væk.