Terapeut: Lars Riis
Erfaring fra: Terapeut
Kategori: Angst
Kort beskrivelse: Angst for at blive gammel
Behandling:
1. behandling
Klienten har en stor angst for at blive affældig, gammel og at komme på plejehjem, at blive alene, at ingen vil have noget med hende at gøre. Jeg nævner, at der er flere udsagn/indgangsvinkler til hendes angst, og spørger til, om hvilken af de ovenstående udsagn, der er mest ladning på eller hvor hun oplever størst angst.
Klienten svarer, at det er at blive gammel, hvor SUD er på 8. Vi tapper på dette og lander efter flere runder med alm traumesekvens på SUD 2. Klienten fortæller, at hun er lidt bekymret for at blive affældig, at hun har en fornemmelse af at være i et æg/kernen af sig selv. Klienten er nu udenfor sig selv og bliver guidet til at gå ind i sig selv, og der tappes på bekymring for at blive affældig. SUD går i 0.
Klienten udtrykker bekymring over, at når hun bliver ældre, at hun ikke er i stand til at kommunikere med sin egen kerne. SUD 7. Jeg tapper på denne bekymring og hendes bekymring minimeres til SUD 3, dernæst til SUD 2 og til sidste til SUD 0. Jeg spørger klienten om, hvor højt hun kan få SUD op på, hvis hun anstrenger sig hermed. Svaret er SUD 4.
Jeg har på fornemmelsen, at min klient blander egne mentale løsninger ind i hendes følelses relaterede traumer, og derved forsøger hun at undgå at mærke/føle, hvad hendes angst/bekymring egentlig går ud på. Og måske er det derfor at SUD svinger.
Jeg fortæller klienten om ovenstående. Hun fortæller, at det er rigtigt, hvad jeg fornemmer. Men også at hun ofte har stor nytte af at forholde sig mentalt til problematikker. Jeg fortæller, at dette respekterer jeg naturligvis, men at vi her gerne vil forholde os til det mere følelsesladede ubehag for derigennem at have mulighed for at skabe bedring.
Pga. tiden er gået, aftaler vi at fortsætte med samme emne næste gang.
2. behandling
Vi fortsætter behandlingen. Klienten er et par år, hvor de mentale forklaringer for første gang blander sig ind i livet/følelser. Klienten vælger gennem en snak omkring dette – at arbejde med, at være uønsket, hvor SUD er på 6. Klienten oplever en møllesten om halsen. Jeg tapper flere sekvenser med fokus på dette ubehag, men SUD ændrer sig ikke. Spørger klienten om hun er inden eller uden for sig selv. Og hun svarer, at hun er uden for. Jeg guider klienten om at gå ind i sig selv. Undervejs i behandlingen – med fuld traumesekvens – går klienten flere gange ud af kroppen, men bliver guidet til at går ind i sig selv igen. Desuden beder jeg klienten om at drikke mere vand og jeg laver GTL-øvelsen. Møllestenen bliver mindre og SUD er på 2. Jeg fortsætter med at tappe med fokus på ubehaget og fortsætter med at guide klienten om at gå ind i sig selv, når hun et gået udenfor. Møllesten forsvinder. SUD lig 0.
Jeg tjekker det at være bekymret for at blive affældig. SUD er her på 3. Der tappes nogle runder med fuld traumesekvens og også her kommer SUD ned på 0. Tjekker angsten for at blive gammel, SUD er på 0. Klienten udtrykker ro i hovedet. Fred i hjertet og lethed i kroppen. Afslutter med at tappe i 3 min på mirakelpunkt efterfuldt med 2 x GTL-øvelse.
Resultat:
Behandling: ca. 1 time 1. gang og 4o min 2. gang med 14 dages mellemrum.
Test af resultat efter nogen tid: Flere uger efter sidste behandling har klienten ingen angst/bekymringer for at blive affældig, gammel eller at være uønsket. SUD er fortsat på 0.
