Terapeut: Lea Mørck
Erfaring fra: Terapeut
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: J. vil gerne kunne mærke sig selv og hendes grænser bedre – specielt overfor hendes mor og søster
Behandling:
J. starter med at fortælle om det, som fylder mest hos hende lige nu – imens vender jeg batterier. Hun føler ikke altid, at hun kan være sig selv overfor hendes mor og søster, men at hun lidt skal lægge låg på sig selv. De stiller altid spørgsmålstegn ved hendes valg og kommer med forslag til, hvad hun i stedet skal gøre og hun føler de er meget kritiske.
Jeg spørger om hun kan mærke noget i kroppen når hun fortæller om det – det kan hun ikke rigtig. Efter lidt snak, finder vi frem til sætningen ‘selvom jeg ikke er ligeså god som min mor og søster, så elsker og accepterer jeg mig selv’ – det er meget svært for J. at sige og giver et stort ubehag – SUD er på 8/9
Vi banker en fuld sekvens med 9-pkt behandling og SUD falder til 6. Herefter kan hun mærke, at der er et fast spænd omkring halsen(nakken) og lidt ned i skuldrene. Imens J. fokuserer på dette, banker jeg traume sekvensen. I løbet af behandlingen, ændre fornemmelsen i kroppen sig fra, at være helt fast til at lette lidt og da vi afslutter første behandling, er SUD kommet ned på 3, spændet omkring skuldrene er stort set væk, mens der er stadig lidt spændthed tilbage omkring halsen.
Næste gang J. kommer, spørger jeg om det har været anderledes for hende i perioden mellem vores tider – hvilket det har, hun har ikke haft lige så svært ved, at holde fast i hendes valg. Da hun skal sige sætningen, kan hun godt mærke lidt ubehag, men det er mindre end sidste gang, måske omkring 1/2 i SUD – der sidder lidt i halsen når hun mærker efter, men det i skuldrene er helt væk.
J. siger sætningen og fokuserer på ubehaget, imens jeg banker en fuld sekvens med 9-pkt behandling og vi får SUD i 0. Hun føler en utrolig ro og lethed – og mens hun nyder denne følelsen, banker jeg 3 min på mirakelpunktet.
Herefter får jeg J. til at sige sætningen igen, hvilket ikke giver noget ubehag. Så beder jeg hende om at forestille sig en situation, hvor hun har følt, at mor og søster har kritiseret hende – hun føler kun fred og ro, hvilket hun er meget forundret over, for selvom det ikke har været lige så svært, at holde fast i hendes valg, har det ikke givet noget ubehag.
Resultat:
Ved senere opfølgning, er der stadig ikke noget ubehag og J. har fået et helt andet forhold til, når hendes mor og søster stiller spørgsmålstegn ved hendes valg – nu oplever hun det mere som omsorg og et ønske om det bedste for hende – det gør ikke, at hun nødvendigvis ændre hendes valg, men hun oplever ikke længere deres spørgsmål som kritik.
