Terapeut: Lea Mørck
Erfaring fra: Terapeut
Kategori: Præstationsangst
Kort beskrivelse: F. er en ung pige, som går i 3.g. med angst.
Behandling:
Det er hendes mor som har fundet frem til mig, da hun ser tegn på angst. F. har før oplevet perioder, hvor hun var meget stresset og trist/ked af det. Hun ser det ikke selv, før det hele bliver for meget og verden bryder sammen, så hun er okay med at prøve dette. Hun har før arbejdet med sig selv hos psykolog m.m.
Mens jeg vender batterier, fortæller F. hvad der sker i hendes krop, når hun oplever at være stresset og trist – hun bliver tør i munden og føler sig tung, som om hun bliver holdt nede. Det presser også på brystet.
Hun synes det er svært med alt det her corona, ikke at vide, hvad der kommer til at ske – med hendes studie og hendes karakter. Hun har det ikke godt når hun mister kontrollen, det giver hende mange tanker, hvilket gør hende bange.
Vi undersøger, hvad der lige nu fylder mest, ud af alt det hun har nævnt – det gør hendes frygt for hendes tanker og vi laver sætningen ‘selvom jeg er bange for mine tanker, så elsker og accepterer jeg mig selv’ – dette giver et ubehag med en SUD på 7 – jeg spørger om der sker noget i kroppen – ja, der er sorte kruseduller i hovedet.
Mens F. siger sætningen og fokuserer på de sorte kruseduller i hovedet, banker jeg en fuld sekvens, ved mirakelpunktet er SUD faldet til 3, efter 9-pkt behandling er SUD 0.
Der er ikke noget ubehag mere og krusedullerne er væk – F. føler sig rolig og let.
Nogle af de tanker hun har gået med, har handlet om, hvad der ville ske med hendes karakterer. Jeg spørger, hvad det værste ville være, hvis ikke hun fik de karakterer som hun ønskede/forventede – jamen, så ville hun jo ikke være dygtig nok og føle sig dum.
Vi banker en fuld sekvens, mens F. siger sætningen ‘selvom jeg er dum, så elsker og accepterer jeg mig selv’ – SUD starter på 8, ved mirakelpunktet er SUD 2, efter 9-pkt behandling er SUD 0
F. føler sig igen rolig og let – og har ingen tanker overhovedet, der er helt tom – hvilket hun synes er utroligt rart. Mens F. bliver i følelsen, banker jeg 3 min på mirakelpunktet.
Til sidst beder jeg F. om at sige de to sætninger igen og mærke efter, om det giver noget ubehag, det gør det ikke – der er kun en følelse af ro og lethed. Hun synes det har været meget lærerigt, men også en lidt spøjs oplevelse, at en så simpel teknik, kan virke så hurtigt.
Resultat:
Ved opfølgning ca. 1½ måned efter, har F. stadig ikke noget ubehag – hun kan godt registrere, at nu tænker hun lidt meget, men det gør hende ikke bange mere og så er tankerne meget lettere at slippe igen. Hun er heller ikke bekymret for, at føle sig dum.
