Terapeut: Lene Høj
Erfaring fra: Terapeut
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: Stine på 12 år har siden hun var en lille pige haft store problemer med neglebidning. Neglene var bidt helt i bund. Hendes mor har også bidt negle, så det lå ligesom til familien.
Beskrivelse af problem:
Neglebidder
Behandling:
Eftersom de har prøvet mange ting for at undgå neglebidningen, kom Stine til mig, for det pinte hende meget og hun var rigtig flov over, at hun ikke havde lange fine lakerede negle som hendes veninder.
Stine var noget spændt på om jeg kunne hjælpe hende. Jeg fortalte hende omhyggeligt hvad behandlingen gik ud på, at vi først skulle vende batterier og hvad det betød, hvilke punkter jeg ville banke på, på hendes hoved, overkrop og hænder og at hun også skulle sige nogle betydningsfulde sætninger – sat sammen af hendes egne ord.
Hendes SUD var på 8 og hun havde meget lyst til at bide i sine negle.
Mens jeg vendte batterier på Stine spurgte jeg hende, hvad det værste var, ved at havde sådanne nedbidte negle. Derefter tog vi traume runden med en god sætning og hendes SUD faldt til 4. Vi snakkede videre om bl.a. hvad fordelen var, ved ikke at bide negle – og lavede en traumesekvens og sætninger ud af vores samtale, som kunne betyde noget for hende. SUD faldt til 2. Vi kørte endnu en fuld traumesekvens med en sætning og SUD gik i 0.
Hun havde absolut ikke lyst til at bide i sine negle. Afslutningsvis lavede jeg en GTL. Stine følte sig rolig, let og fredfyldt og desuden også mega glad og træt.
Resultat:
Jeg mødte Stine her forleden – 6 uger efter og jeg var nysgerrig om behandlingen havde virket på hende. Hun viste mig dem stolt og fortalte, at hun ikke havde bidt negle siden. Hendes negle var ved at vokse fint ud og hun var lykkelig.
