Terapeut: Lonni Pia Løvgreen Bergsbo

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Afhængighed

Kort beskrivelse: Føler indvendig uro har brug for kager og slik – bange for at gå glip af noget 

Behandling:

 

Kvinde 56 år oplevede som 5 årig at miste nyfødt lillebror, hvorefter hendes mor valgte at overbeskytte hende og fylde hende op med kager og slik m.m., hvis hun blev ked af det. Moderen var tydeligt bange for at miste hende. Klient vælger emnet ”grådighed – bange for at gå glip af noget”, idet hun forklarer at uroen i maven opstår lige inden hun har brug for kager/slik for at dulme smerten.
HM Matrix behandling, frosne øjeblik/stort ubehag (SUD 10) 5 år gammel kører i bil med familien, har slik i munden, da onkel vil dele bolsjer ud. Hun rækker hånden frem og får at vide at hun jo allerede har munden fuld og derfor ikke får nogen af de lækre bolsjer. Det bliver hun meget ked af, fordi hun så føler sig uelsket. Hun kan mærke smerte i maven og har stor kvalme.
Mens hun banker på sin 5-årige og opfylder ønsker, så falder SUD til 7. Hun ønsker blandt andet, at onklen siger du skal nok få bolsjer ligesom de andre, vil du have dem nu eller vente lidt? Hun får lov til at holde posen, så hun selv kan tage dem senere. SUD – 5. Jeg spørger hvad den 5-årige mere kunne ønske. Hun ønsker at komme ud af bilen og gynge og lege på en stor legeplads, hvor hun bliver mere og mere glad – SUD 3. Hun kan ikke mærke noget i maven længere og kvalmen er helt væk. SUD – 1. Vi tager et billede af hende på legepladsen, hvor hun er glad og gynger. Dette positive billede lagres i hjernen og sendes ud til alle celler i kroppen og ind i hjertet med masser af lys. Hun ønsker ikke at give slip på det sidste. Jeg laver GTL og hun siger ja til at føle sig rolig, fremfyldt og let med SUD på 0.
Afrunding med banken 3 minutter på mirakelpunkt.

 

Resultat:

Klient oplyser at hun tidligere har gået til psykolog uden at det dog har hjulpet særligt meget, idet hun jo kunne skjule alt, det føler hun ikke går her, fordi det hele jo kommer ud automatisk. Vi aftaler brug af OP og at hun skal selvbehandle med Fuld sekvens – 9 punkt og fuld sekvens 25 gange om dagen.