Terapeut: Lotte Wahlun Olesen

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Traumer

Kort beskrivelse: Klienten er trigget på sit arbejde og oplever “ikke at høre til” i personalegruppen. 

Behandling:

 

Klienten er trigget på sit arbejde og oplever “ikke at høre til” i personalegruppen med et ubehag på 8. Klienten tænker selv, at en del af temaet kan hænge sammen med egen fødsel.
Batterier vendes, og behandlingen påbegyndes. Vi undersøger, hvad det værste er ved “ikke at høre til”, og klienten kommer hurtigt i kontakt med en tidlig episode i forbindelse med sin lillebrors barnedåb med SUD 8, hvor den lille pige oplever at stå i en uventet, dramatisk, isoleret situation uden løsninger. Episoden og det forbundne ubehag genkaldes, mens der bankes på alle punkter “selv om jeg ikke er en del af en hyggen omkring min bror……” Klienten kommer efterhånden i kontakt med et stort raseri mod lillebror og bankes kontinuerligt med ekstra fokus på punkterne for raseri og vrede, mens hun giver vreden plads og i fantasien smadrer lillebrors hoved i gulvet. Mens der fortsat bankes, forestiller klienten sig at se lillebror ligge på gulvet og kommer i kontakt med skylden over at have gjort ham ondt - og efterfølgende sin kærlighed til ham. Klienten spørges, hvad der er brug for for at heale situationen med den lille pige og lillebror? Klienten forestiller sig, at den lille pige henter en stol og stiller sig hen til mor, mors veninde og lillebror ved puslebordet. Smiler til mor og fortæller, at hun også synes, at lillebror er dejlig, og at hun gerne vil være med til at pulse ham. Der er også brug for, at far skal ind i situationen under healingen. Alle er nu samlet omkring lillebror, og den lille pige er nu en del af fællesskabet. Klienten oplever sig rolig, fredfyldt og let, og vi færdiggør nu healingen ved at “fryse” billedet af situation og anvende teknikken HM Matrix.
Da klienten efterfølgende kontakter det oprindelige billede, føles det ikke længere rigtigt, og klienten ser nu sig selv ved puslebordet sammen med sin lillebror, mor og mors veninde. Der er ikke længere ubehag ved temaet om “ikke at høre til”, og SUD er 0.

 

Resultat:

Klienten har arbejdet med en smertefuld del af sin historie og mærker nu, at hun selv har kompetencerne og ansvaret for at flytte sig ud af isolationen og ind i fællesskabet. Klienten blir opmærksom på sin kraft og oplever sig glad og fri.