Terapeut: Louise Christensen
Erfaring fra: Terapeut
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: Klienten oplever stor irritation over sin søns adfærd som hun oplever som forstyrrende.
Beskrivelse af problem:
irritation/ vrede over adfærd hos søn
Behandling:
Jeg spørger ind til klientens problem, og hun beskriver, at hun ofte oplever en stor vrede og irritation over for sin søn, som ofte afbryder hende, når hun er midt i noget, og ikke har forståelse for at vente til hun er færdig. Hun bliver derfor ofte vred på ham, og får derefter skyldfølelse over for ham og bliver ked af, at hun har skældt ud eller afvist ham.
Vi tager udgangspunkt i en situation for nylig, hvor klienten oplevede dette, og hun mærker hurtigt et ubehag på 6 i form af en trykken for brystet og følelsen af ikke at kunne ånde.
Jeg banker traumesekvensen mens jeg beder hende fokusere på og beskrive ubehaget med form og farve.
Jeg spørger ind til hvad det værste er ved at blive vred på sønnen, og klienten beskriver, at hun er bange for at han vil føle, at han ikke er god nok og at hun ikke vil ham.
Jeg fornemmer, at det er noget klienten genkender, og spørger derfor, om hun kender til den følelse.
Hun bliver tydelig berørt af dette spørgsmål, og jeg beder hende huske en situation , hvor hun oplevede dette.
Hun beskriver en situation fra sin barndom med sin far, hvor hun ikke følte sig god nok.
Vi bruger sætningen “selvom jeg ikke er god nok” og “selvom jeg ikke føler mig noget værd”
Klienten får her et stort ubehag på 9 og græder, og har svært ved at sige sætningerne højt. Jeg banker den fulde EFT sekvens samt bruger nipunktsbehandling. Klienten beskriver en voldsom hjertebanken og åndenød, når hun siger sætningerne højt.
Jeg fortsætter behandlingen og ubehaget falder støt og roligt, for til sidst at være i 0.
Klienten kan til sidst sige sætningerne uden ubehag og er rolig og fredfyldt, mens jeg banker de sidste 3 min.
Resultat:
Da jeg taler med klienten ca. en uge efter behandlingen, beskriver hun, at hun siden har været meget bevidst, om den måde hun er på over for sønnen. Hvis han forstyrrer hende, tænker hun på, at hun ikke vil give ham en følelse af ikke at være god nok, eller afvise ham. Hun bliver derfor ikke irriteret og skælder ud på samme måde som før, men beder ham stille og roligt om at vente, til hun har tid. Klienten beskriver, at hun har fået en stor Aha oplevelse i form af, at hun ubevidst har overført sine egne følelser til sønnen, og at hun er glad for nu at kunne ændre på dette.
