Terapeut: Marianne Anker

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Præstationsangst

Kort beskrivelse: C skal, inden for den nærmeste fremtid, forsvare sin kandidatafhandling på engelsk, og er derfor så angst for at hun kommer til at gå i stå midt i det hele og komme til at gå i panik. 

Behandling:

 

Jeg startede med kort at forklare om TFT, hvilke punkter jeg ville banke på og hvilke sekvenser der skulle udføres. Jeg startede med korrektion af OP, imens jeg spurgte ind til hendes problem, og hun fortalte, at hun før har oplevet, at når hun skal fremlægge både på dansk og engelsk for andre, bliver hun så nervøs for, at hun ikke kan finde de rigtige ord og for at hun skal gå i stå. Hun bliver så angst, at hun ikke trækker vejret ordentligt og bliver så forpustet, og derefter begynder hun at tænke på, hvad andre tænker om hende.

Jeg beder C om at sætte sig ind i tankerne omkring den allerførste gang hun oplevede denne form for angst. SUD er på 8.

Jeg banker traumesekvensen med ni-punktsbeh. imens C siger sætninger. SUD er nu på 5 og hun får ondt i brystet, nakken og hovedet. C for tæller mig, at hun er bange for ikke at være perfekt og at hun ikke tror nok på sig selv.

Jeg beder hende om at fokusere på smerterne, for på den måde mærke den angst der er i hende. Jeg banker fuld sekvens med ni-punktsbeh. imens hun siger sætninger med ”selv om jeg ikke at være perfekt, så accepterer …..” og ”selv om jeg ikke tror på mig selv, accepterer …..”. SUD er på 2 og smerterne er forsvundet. Hun mærker dog et lille sug i maven.

Jeg banker endnu engang fuld sekvens med sætninger og afslutter med en GTL og SUD er nu på 0. Suget i maven er forsvundet og C føler sig let og rolig og bliver så træt.

Til slut banker jeg 3 min. på mirakelpunkt.

 

Resultat:

Efter 2 behandlinger fordelt over 2 uger er C rolig, fredfyldt og let, og er gået herfra med en let og rolig følelse i kroppen. Jeg har efterfølgende talt med hende, og hun har overhovedet ikke tænkt på at skulle fremstille på engelsk efter behandlingerne. Hun er sikker på, at det nok skal gå godt, og hun bekymrer sig ikke mere over det.
Jeg har efterfølgende talt med C og SUD er stadig på 0.