Terapeut: Marianne Larsen

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Fobier

Kort beskrivelse: Fobi for nåle – skal vaccineres 2 gange 

Behandling:

 

Klienten har en stor angst for nåle, og har derfor problemer med at skal Coronavaccineres, inden han skal ud at rejse. For ca. et år siden skulle han have 2 vacciner. I forbindelse med den første besvimede han og fik aldrig den anden. Som 6-7årig var han meget syg og blev hold fast, medens han fik en indsprøjtning. Han har siden været skrækslagen for nåle.

Vi har haft et behandlingsforløb på 3 gange. De har pga. arbejde og ferie ligget med ca. 1 uge mellem 1. og 2. behandling og 2. og 3. behandling to dage lige efter hinanden.

VED FØRSTE BEHANDLING har klienten både ubehag i relation til at blive holdt fast samt selve stikket. Da ubehaget/SUD er størst ved at blive holdt – arbejder vi først med dette aspekt:
SUD er 8 og der bankes traumesekvens idet klienten kan mærke og beskriver ubehag i venstre arm. Til en start stiger ubehaget til SUD 9 – for derefter at falde. Ligeledes flytter ubehaget sig også over i højre arm. Undervejs er også boblende fornemmelser i begge arme. Der laves jævnligt 9 punktsbehandling ligesom der vendes batterier. Da ubehaget er faldet til SUD 2-3 – laves gulv til loft øvelse – som får SUD til at falde til 1. Ved kontrol af RFL er et ubehag i kroppen af at blive holdt.

Sætningen: ” Selvom jeg bliver holdt – så elsker og accepterer jeg mig selv” giver et ubehag på SUD 8. Der bankes Fuld sekvens med 9-punktbehandling mellem og ubehaget ændrer sig undervejs / SUD falder: til 7½ – til 5-6 – til 4. Kontrol af ” Jeg bliver holdtfast” giver SUD = 6.

Der findes en nål frem, som fluks giver et ubehag SUD 10.

Da behandlingerne går sejt – vælges at lave en MATRIX ift., at blive holdt fast. Klienten ender med at være rolig, fredfyldt og let – og der bankes 3 min på mirakelpunktet, hvor klientens kropssprog tydeligt viser en afslappet fredfyldt tilstand, hvilket han også gave udtryk for. Ligeledes kunne han fortælle at han tidligere har prøvet hypnose – uden effekt.

ANDEN BEHANDLING ( ca. 1 time) : Klienten kan berette, at han ikke han ikke havde nogen tidsfornemmelse under første behandling – selvom den havde taget 1½-2 timer. Han tænkte ikke så meget, da han kom hjem, men var meget træt. Der resterede igen ubehaget ved at blive holdt fast – SUD 0 – ”det var jo som dreng – ikke nu”.

Tanken om at skulle stikkes giver et SUD på 3 – der bankes Traumesekvens x flere med 9 punktsbehandling imellem – ubehaget flytter sig i kroppen. Klienten har svært ved at sætte SUD på ubehaget. Han har tanker om at være bange for:
• ikke at slippe min angst
• jeg ikke kan holde hovedet koldt
• jeg kan ikke stå det igennem
• jeg besvimer, når hun stikker.

Der bankes på den værste tanke: ” selvom jeg besvimer – så elsker og accepterer jeg mig selv” Fuld sekvens m/9-punkts behandling. Starter SUD 4 – falder efter en omgang til SUD 3 – efter endnu en omgang er klienten rolig – fredfyldt men ikke let. Kan mærke lidt i armen. Hvad vil armen fortælle ? ”Det var ikke rart”. Der bankes FULD SEKVENS på ” selvom det ikke var rart – så elsker og accepterer jeg mig selv”. Herefter er han Rolig – Fredfyldt – og Let – og mirakelpunktet bankes 3 min.

Klientens tilbagemelding efter dagens behandling – at det tog længere tid i dag at slappe af. Har nu ”fundet en indre ro – og kan slappe af”. Oplever denne behandling bedre end hypnose. Hypnotisøren var sikker på at det virkede, men det gjorde det ikke.

Dagens tjek:
Det giver en SUD på 5-6 at tænke hele processen igennem fra at bestille tid til vaccinationen er gennemført.
Klienten gør sig flere rationelle tanker. ”Jeg gør ikke som sidste gang – jeg sætter mig ned uden at se nålen”.
Jeg finder nogle knappenåle frem – og klienten bliver meget overvældet over jeg har så mange – både verbalt og hans kropssprog. Klienten trækker selv bluseærmet op – er rimelig OK med at huden sprittes af – bliver irriteret over at han kigger på nålen, da den nærmer sig huden frem for at kigge væk. Nålen rammer ikke huden – SUD er på 8.

Klienten kan ikke svar på, om han er klar til at smide sit ubehag væk. Taler lidt udenom – at han aldrig vil komme hjem som stiknarkoman eller med en tatovering. Det har hans mor af gode grunde aldrig været nervøs for. Klientens strategi er at vil have ro i sig – associere til når han sidder i stolen til TFT-behandling.
LEKTIER: Gennemgår Kravebensvejrtrækningen –laves 3-5 gange dgl. – tilsendes link til Lars Myginds You Toube Videoer med/uden forklaring.

3. BEHANDLING: Starter med tjek af SUD:
• Klienten er RFL ift., at blive holdt.
• Jeg besvimer : SUD=0 – synes ikke, at det har været et problem tidligere.
• Nåle: Når vi snakker om situationen og han tænker på det: ”tænker 6 og får lyst til at trække armen væk”.

Klienten er blevet vaccineret/stukket ved lægen flere gange som mindreårig. Da traume- og fuld sekvens kan have en tendens til at gå trægt + der har været god effekt af MATRIX tidligere + at oplevelsen har været oplevet som et overgreb på klienten – vælges MATRIX.

Undervejs bliver klienten tiltagende afslappet. Han er til sidst fredfyldt i hjertet og ingen ubehag i kroppen, men en lethed. Mirakelpunktet bankes 3 min medens han slapper HELT af. TEST tilbage til situationen hvor ”baby-klient”, der er ved lægen og skal stikkes – Klienten er helt RFL, hvilket kropssproget også viser.

Dialog om situationen generelt. Klienten har undersøgt mulighederne for vaccination, men har ikke bestilt. På spørgsmål om hans oplevelse af status nu – er kroppen rolig – og han tænker ”det skal overstås”.

Dagens praktiske nåletjek: Stiger SUD til 4 da overarmen bliver sprittet af. Han kigger og er med i hele processen. Kan mærke et ubehag i skulderen på 5. Da nålen rammer huden er ubehaget på godt 6.

Jeg mener ikke at klienten er færdigbehandlet – tilbyder at vi laver en ny aftale. Klienten mener han er klar til at bestille tid og få vaccinationerne overstået. Jeg tilbyder at tage med på vaccinationscentret og banke på evt. ubehag hvis det opstår. Han mener ikke noget af det er relevant – han mener, at han har flyttet sig med den nuværende behandling og skal blot have en god oplevelse – af at kunne – det går godt med første vaccine – og så vil han være rolig ved den næste.
Klienten tager imod tilbuddet om at afslutte dagens intervention med FULD SEKVENS på ”Farvel angst for nåle – jeg har ikke behov for dig mere”

VACCINATION: 1 måned senere modtages SMS fra klienten: ”Hej Marianne vil bare fortælle dig at jeg har fået min første vaccine nu og det gik virkelig godt, tusinde tak for den store hjælp.”

 

Resultat:

* “at blive holdt” SUD 8 – ender i at klienten er rolig,fredfyldt. let. Ved senere kontrol er SUD 0 – samt APEX
* “jeg besvimer” SUD 4 – slutter med at klienten er rolig,fredfyldt. let. Ved næste behandling er SUD 0 – samt APEX
* 1. vaccination: 1 måned efter sidste behandling modtages SMS fra klienten: ”Hej Marianne vil bare fortælle dig at jeg har fået min første vaccine nu og det gik virkelig godt, tusinde tak for den store hjælp.”