Terapeut: Mette Buhl

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Stress

Kort beskrivelse: Følelse af stress og skyld overfor børnene i forbindelse med skilsmisse 

Behandling:

 

Antal sessioner: 2

Klient A. er midt i en skilsmisse og føler stor stress og skyld over den smerte, hun føler, hun påfører sine børn ved at lade sig skille fra deres far. SUD 10.
Sessionen foregår over skype, hvorfor jeg guider A. undervejs. Jeg beder A. gøre det samme som mig, men jeg verbalt guider imens. Vi starter ud med at banke/tappe fuld sekvens på sætningen: Selv om det er min skyld, at vi gennemgår smerte, så elsker og accepterer jeg mig selv. Efter et par runder kan A. mærke fysisk ubehag, og jeg afslutter den fulde sekvens med ni-punkt-behandling. Ut. spørger A., hvor ubehaget sidder i kroppen, og A. fortæller, at det sidder i maven, som en grå/sort massiv betonklods, som er kold. Vi tapper traumesekvensen, men A. fokuserer på den grå/sorte betonklods i maven. A. fortæller, at den langsomt begynder at gå i opløsning. Nu tilkommer ubehag i halsen, som fylder mere for A. end betonklodsen der er i opløsning, hvorfor jeg guider A. til at tappe traumesekvensen, mens hun fokuserer på ubehaget i halsen. A. føler det som om, at der en hånd, der klemmer om luftrøret, og at hun ikke kan få luft. A. siger: Jeg kan ikke få luft.
Jeg afslutter traumesekvensen med ni-punkts-behandling og fortsætter med fuld sekvens, mens A. siger: Selv om jeg ikke kan få luft, så elsker og accepterer jeg mig selv. A. kommer i 0 her og nu tilkommer hovedpine. A. har følelsen af en hånd, der holder hende nede. Det banker vi traumesekvensen på, indtil A. oplever at hånden flytter sig til nakken. Jeg bliver styret som en marionetdukke, udbryder hun. VI afslutter med ni-punkt-behandling og banker fuld sekvens på: Selv om jeg bliver styret som en marionetdukke, så elsker og accepter jeg mig selv og yderligere: Selv om jeg ikke kan slippe fri, så elsker og accepterer jeg mig selv.
Nu opstår dyb hulken og jeg guider A. til at tappe/banke videre, men hun giver plads til gråden. Ligeledes har hun også brug for at skrige, hvorfor hun tager sin skrigepude og giver plads til skriget. Jeg tapper videre på mig selv, mens A. skriger. Afsluttes med ni-punkt-behandling.
Efterfølgende føler A. sig rolig, fredfyldt og let, og der er ikke længere fysiske symptomer fra kroppen og hun beskriver SUD på 0.
Jeg tjekker derfor ind med ubehaget som til at starte med var 10 og beder A. mærke ind i den smerte, hun beskriver indledningsvis. Den er nu 0. A beskriver, at hun oplever en urkraft, der stiger stille op i hende.

 

Resultat:

SUD 0 og en følelse af urkraft.