Terapeut: Mie Thomsen

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Andet

Kort beskrivelse: Følelsen af at være en dårlig mor 

Behandling:

 

P fortæller at hun er ked af det, fordi hun er i en svær periode i forhold til hvordan hun skal være en god mor for sin søn.
Jeg banker på følelsen af ked-af-det-hed og på sætningen ”selvom jeg er ked af det og selvom jeg føler utilstrækkelig, så elsker og accepterer jeg mig selv 100 procent”.
Der opstår med P’s hjælp flere sætninger hvoraf en af dem er ”jeg er en dårlig mor”. Jeg vælger at gå videre med denne sætning. Den viser sig først at sidde i maven.
Der er et fysisk billede på noget sort og tungt, som antager forskellige former. Jeg banker på de fire punkter (mellem øjenbryn, under øjne, under arme samt under arme) og supplerer med øjenøvelserne.
Den fysiske fornemmelse aftager og ændrer sig i form og farve og flytter sig til solar plexus og videre op i hovedet. Her opstår en ny sætning: ”Jeg kan aldrig gøre det godt nok”. Efter at have tappet på denne vender jeg tilbage til de kropslige fornemmelser. Disse flytter sig rundt i kroppen fra mave til hoved, og aftager for til sidst at gå i nul i hele kroppen.
Jeg afslutter med gulv til loft.

 

Resultat:

Ugen efter fortæller P at hun har haft en god fornemmelse af at være mor og at hun som mor handler efter bedste evne. Følelsen af at være en dårlig mor er helt væk.