Terapeut: Pernille Berg Christensen

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Andet

Kort beskrivelse: Selvværd – Kan ikke gøre det godt nok 

Behandling:

 

Klienten har haft en episode med hjemmeskoling af hendes datter og 4 klassekammerater, hvor hun oplevede at børnene ikke kunne koncentrere sig og følge med i alle de opgaver og lektier, de havde fået fra lærerne. Hun ringer til læreren og fortæller at børnene ikke kan følge med i mængden af opgaver. Efter hun har ringet og sagt fra får hun det skidt og tænker tanker som ”du er latterlig”, ”ser jeg det rigtige” og ”hvad tænker de andre forældre om, at jeg ringer og siger at opgaven er for stor”.

Klienten har stort ubehag (SUD 9) ved tanken om episoden og hvad de andre forældre tænker om hende. Jeg starter behandlingen med at banke traumesekvensen for at give plads til de følelser, der er forbundet med episoden.
Klienten får et billede op at hun sidder helt lille og alene på køkkengulvet og sætninger som ”folk gider mig ikke” og SUD er på 8-9. Vi arbejder os frem til, at det mest handler om sætningen ”kan du ikke gøre noget rigtigt”, som hun har fået at vide rigtig mange gange af sine forældre. Efter flere omgange fuld sekvens og 9 punkts behandlingen kommer klienten i 0.

 

Resultat:

Hun føler nu, at hun kan trække vejret rigtigt. Hun mærker, at hun fylder mere – at hun har fået mere plads.
Da vi runder sessionen af snakker vi om, hvordan klienten havde det inden vores session. Jeg havde givet hende en opgave om at skrive meget kort om, hvad hun kom med og hvordan hun havde det, hvilket jeg skulle bruge til denne case. Hun fortæller mig, at hun var bange for ikke at gøre det rigtigt, da hun fik en opgave fra mig. Hun blokerer og føler ”jeg svigter Pernille”.
Efter vores session fylder det at få en opgave ikke nær så meget.