Terapeut: Pernille Dyhr

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Smerter

Kort beskrivelse: Spændingshovedpine 

Behandling:

 

Carla kigger forbi, hun ser forpint ud og fortæller, at hun igen har hovedpine og det ikke er til at slippe af med denne gang. Jeg inviterer hende indenfor og spørger om hun har lyst til at forsøge med TFT og det har hun.

Hun fortæller adspurgt, at SUD er på 8 ca. Jeg spørger ind til en sætning, der kunne passe til hende: ”Hvad er det værste… og vi når frem til at Carla mangler selvværd og at hun ikke tilgodeser sig selv. Hun gentager efter mig: ”selvom jeg har hovedpine, så elsker og accepterer jeg mig selv”. Jeg banker på alle punkter og laver fuldt traumesekvens og bruger de ord vi har fundet frem til i samtalen, jeg mangler selvværd, jeg er ikke god nok osv. Sud når ned til 3, men det lykkes mig ikke at få hende længere ned selvom jeg bruger Gulv til loft og vi aftaler, at mødes igen og arbejde videre på problematikken. Jeg anbefaler Carla at bruge sætningen ”selvom jeg har hovedpine, elsker jeg og accepterer jeg mig selv” og banke på håndkanten og det ømme punkt hver gang hun mærker, at hovedpinen er på vej. Carla er vant til at tilsidesætte sig selv og har brug for at sætte sig selv mere i fokus og elske sig selv.
Behandlingen tog ca. 45 min.

2 dage senere kontakter Carla mig igen og fortæller, at hun natten efter behandlingen havde en mærkelig oplevelse. Hun havde sovet uroligt og havde svært ved at falde i søvn og vågnede op ud på natten. Om morgenen inden hun faldt i søvn igen hørte hun et højt ”puf” fra nakken, som om noget faldt på plads. Næste morgen var hovedpinen væk og hun følte sig frisk på trods af den usammenhængende søvn.

 

Resultat:

Carlas hovepine ”sidder ikke fast” som før. Mærker hun, at hovedpinen er på vej bruger hun sætningen og banker sine håndsider sammen siger den anbefalede sætning. Dette kombineret med massage har holdt hovedpinen fra døren de sidste 2 måneder.