Terapeut: Solveig Sørensen

Erfaring fra:  Terapeut 

Kategori: Traumer

Kort beskrivelse: Traume i forbindelse med bilulykke 

Behandling:

 

Klienten og en kollega kører i yderbanen på motorvejen og er i færd med at overhale en tankvogn. En lastvogn fra modsatte vejbane tonser pludselig igennem autoværnet, vælter ind over deres spor og læsser jord fra ladet af på vejen. De får bremset op, kører over jordbunken og ind bag tankbilen og undgår med nød og næppe at køre ind i lastvognen. Klienten er tydeligt påvirket af situationen her et par dage efter.

Det viser sig hurtigt, at klienten og hendes familie kørte galt i Kroatien for nogle år siden. De var på vej til sygehuset med deres datter, der var kommet til skade med sit ben. Der har klienten et frossent øjeblik, hvor hun ser en bil komme kørende fra venstre og en påkørsel er uundgåelig. Tårerne triller ned ad kinderne.
Jeg banker fuld sekvens hele sessionen. ”Selv om jeg ikke ved, hvor galt det går, så værdsætter jeg mig selv.” SUD falder fra 9 til 6. Hun har med egne ord set døden i øjnene. ”Selv om jeg dør, så er jeg OK” SUD 8 falder til 4. Her spørger jeg: ”Hvad er det værste ved, at du dør?”, ”Mine børn savner mig”, svarer hun grædende SUD 8 ændrer sig til 6. Det værste ved savnet er: ”Børnene bliver kede af det” SUD 6 flader til 3 og ”det bliver tomt for børnene”. Denne sidste sætning plus gulv-til-loft bringer hende ned i SUD 0,0 rolig, fredfyldt og let.

 

Resultat:

Jeg gentager historien fra Kroatien og alle sætningerne. Desuden snakker vi om ulykken på motorvejen med den væltede lastbil. Der er intet ubehag tilbage på nogen af delene.
Klienten fortæller, at hun var fuldstændig afslappet, da hun et par dage senere igen kørte på motorvej med mange lastbiler. Det fysiske ubehag er væk.
Klientens datter har efterfølgende også fået en behandling, inden familien drog på bilferie sydpå. Både mor og datter har klaret turen til UG og haft en dejlig ferie.