Terapeut: Stine Hagedorn
Erfaring fra: Klient
Kategori: Traumer
Kort beskrivelse: Traumer om at være alene
Resultat:
Jeg sidder her med min terapeut og bliver tappet på og bliver tappet ind i nogle sætninger, der hedder Jeg er ikke værd at blive passet på og langsomt, mens jeg bliver tappet på. Jeg er ikke værd at blive passet på, så kommer der masser af situationer fra mit liv, der passerer i mit indre.
Jeg bliver tappet og jeg har ikke umiddelbart noget sådan videre ubehag. Måske sådan en SUD på 3-4 stykker, men den er ikke sådan voldsom.Og jeg bliver tappet en fuld frekvens flere gange, men går ligesom sådan bare i stå og suden ligesom bare forsvinder til sådan. Nærmest ingen SUD, ingen ubehag, men en lammelse, og jeg ligger som lillebarn. Det ved jeg ikke, det er måske SUD 3-4-5 stykker.
Jeg har masser af situationer, hvor jeg ligger lammet om natten i sengen. Og jeg er helt larmet.
Jeg kan næsten ikke sige noget, når terapeuten spørger mig om noget. Jeg er bare larmet.
SUD ændrer sig ikke rigtigt. Jeg bliver spurgt om, hvad jeg har brug for.
Jeg har brug for at få det forløst via nogle hjælpere. Terapeuten bruger Matrix-model.
Og jeg bliver tappet på, og det er rigtig rart, fordi så kan jeg bare tage mig af det, der bliver spurgt om. Det hele er bare sort. Jeg bliver spurgt om en farve, der kan opløse det. Der får jeg sådan en lysegrøn, ligesom sådan en lysegrøn bøgebladet farve.
Jeg synes ikke rigtigt, farven den hjælper mig, men så bliver jeg spurgt om, jeg har brug for hjælpere. Og får mit højere selv ind, og jeg bliver tappet.
Jeg er stadigvæk sådan lammet på en eller anden måde. Men jeg er ikke inde i min krop på noget tidspunkt.Så jeg ser situationen, når mit højere selv ligger sig ved siden af min seng og holder op med mig. Men jeg får ikke rigtig noget bedring af det.Altså der sker ikke noget. Jeg bliver spurgt igen, om jeg vil have flere hjælpere, imens jeg bliver tappet på.
Og så beder jeg om at få min skytsengel og min drage. Og jeg er stadigvæk faktisk ikke der, hvor mit yngre selv kan sige noget.Så det er faktisk mit højere selv, der prøver at dirigere, eller min hjælpere. Så min drage er der ligesom bare på en eller anden måde.Min skytsengel eller hjælper er der. Men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge min skytsengel til, eller hjælper.
Men det er bare sådan noget, jeg tænker, det har jeg brug for.
Jeg har fået så meget tapping, at jeg kan trække vejret nu. Det har jeg ikke kunnet.
Jeg har kun sådan kunne trække det overfladisk, selvom jeg bliver bedt om at trække vejret dybt. Det kan jeg ikke.Jeg kan kun sådan lige få det øverste i lungerne til at trække vejret. Så kan jeg nu ligesom trække vejret dybere, fordi mit højere selv krammer mig.Så får jeg lige pludselig poppet op af sig selv. Jeg har haft en ilder i syv år i mit liv.Det popper lige pludselig op, og ilderen ligger sammen med mig jeg er 3-4 år. Og den der bløde varme ilder er min skytsengel, som så hjælper mig.Jeg bliver sådan helt beskyttet af den. Og det er det, der gør, at jeg tør komme tilbage i min krop som helt lille.
Og så vokser min drage til at stå op på taget af det hus, jeg boede i hos min familie, hos min mor og far. Og den der drage, den bliver bare kæmpestor, og den er grøn. Den beskytter mig bare for alt. Og den siger, uanset hvad, så elsker jeg dig.Og min ilder passer på mig, uanset hvad. Og mit højere selv er jo bare mig.
Så mit højere selv smelter sammen med mit yngre jeg. Og så smelter jeg sammen med min ilder, som også er mig.Jeg smelter sammen med min drage, som også er mig. Og så er jeg bare det.
Og der, der bliver alt bare okay. Altså der er ikke noget, der kan røre mig.Alt er godt. Og jeg får enormt meget tid til at være mig i det her.Så bliver jeg spurgt, om alt er godt, at det er det. Og så bliver jeg bedt om at få et billede, tage et foto af det.
Og tage det op over mit hoved. Og så lad det synke ned i mig.
Og det synker så ned op fra mit hoved af. Og det der er så syrret, det er, at jeg er både mig.Og jeg er min ilder. Og jeg er min drage i ét.Så synker det bare sådan ned i mig selv. I starten er det, at det går ind vildt langsomt.Fordi det er ligesom op ved hovedet. Og jeg kan ikke helt forstå hvorfor det ligesom går i stå.
Men det er fordi, jeg er det hele. Så det synker ned i mig som drage.
Det synker ned i mig som ild. Og det synker ned i mig som menneske.
Det synker ned i mig som det jeg er. Og så stille og roligt synker det ligesom ned som sådan en.
Ligesom når man sådan scanner. At det bare sådan løber ned i hele den fysiske fornemmelse af at være drage. At være ilder. At være menneske, og det hele. Det er bare sådan en stor masse.
Det synker bare ned. Det slutter det nede ved mine ilderfødder. Drage fødder, forben, Menneskefødder.Menneskehænder. Og da det er helt nede.
Mens det sådan løber ned over mig. Så begynder jeg at bøvse og hoste når det når min hals, min mave rumler når det når tarmsystemet. Jeg kan ligesom følge det rundt i kroppen.
Alt er bare godt. Jeg ved bare nu, at alt er bare fucking lige meget med alle andre. Fordi, det er jo ligemeget. Jeg er jo bare mig. Tid og sted eksisterer jo ikke. Så det er bare en stor leg. Jeg er altid beskyttet og altid elsket.
Så går jeg tilbage til da jeg var 3-4 år, for lige at mærke efter. Der har jeg det bare sådan, altså, jeg er min drage, jeg har min drage. Jeg har min ilder og jeg er mig og jeg ejer mit liv nu.
Jeg har jo ikke behov for andre, Det kan da være meget fedt. Men det er ikke noget jeg har behov for. Jeg behøver ikke beskyttelse af andre, jeg behøver ikke at blive elsket af andre, fordi jeg har det hele i mig selv.
Terapeuten spørger:
Hvis du er der nu. Kan der komme noget lys.
Der ekspanderer sådan noget. Jeg ser aldrig lys eller farve.
Men jeg kan bare mærke indenfor mit hjerte. At der ekspanderer jeg bare. Når jeg så ekspanderer inde fra mit hjerte. Jeg bare udvider og udvider. Udvider noget energi i mig. Og jeg bliver tappet imens på forløsningspunktet. Så kan jeg bare mærke, og det er helt vildt – også når jeg siger det her. Ud fra det punkt (forløsningspunktet) så kan jeg mærke nogle energisekvenser. Èn bestemt energifrekvens der løber op gennem armen og ud i kroppen. Lidt som en taphane fra noget universelt det løber gennem forløsningspunktet op gennem armen og ud i min krop.
Den fjerne blokeringer i mit indre system. Starter i højre side og så bølger det ud i kroppen svarende til tapping pulsen. Det forstætter til der er fuldstændigt flow fra min højre arm. Da det er ude i hele min krop har jeg nærmest lyst til at hyle af fryd. Forløsende tårer løber stille. Det er så dejligt.
